NORRIQ i fornemt selskab hos Microsoft

For andet år i træk er det lykkedes NORRIQ at komme med i Microsoft Dynamics Inner Circle.


Den prestigefyldte udmærkelse gives til de 50 bedste Dynamics Partnere på verdensplan, og NORRIQ havde fornøjelsen af at se sine selskaber i både Danmark og Belgien/Holland blive honoreret.

NORRIQ fik anerkendelse på baggrund af en stigende omsætning, et voksende kundeantal og fordi NORRIQ i dag er en 360 graders leverandør af Microsofts produkter.

I selve udnævnelsen af NORRIQ siger Doug Kennedy, Vice President, Dynamics Partners: ”Vi er begejstrede over at kunne påskønne NORRIQ’s uovertrufne serviceniveau og engagement i forhold til vores fælles kunder. Som et resultat af NORRIQ’s fortsatte store arbejdsindsats og deres bidrag til både Microsoft Dynamics’ og til Microsofts generelle succes, er vi stolte af at kunne lykønske NORRIQ med udnævnelsen Microsoft Dynamics Inner Circle”.

Info om NORRIQ

NORRIQ er Danmarks førende leverandør af økonomi- og forretningssystemer baseret på Microsoft Dynamics C5 og NAV til små og mellemstore virksomheder.