Microsoft Dynamics NAV tidligere kendt som Navision kan i december fejre 25 års jubilæum. Få historien fra den spæde start i begyndelsen af 1980'erne til den rollebaserede NAV 2013, som vi kender i dag.

Startskuddet hed PC Plus

I 1984 blev økonomi-programmet PC Plus frigivet. Det fik stor succes på grund af sin enkelhed og brugervenlighed. Pengekassen, lageret, debit og kredit – med andre ord alt hvad den erhvervsdrivende har brug for er med. PC Plus lider dog under kun at være en enkeltbrugerløsning.

Navigator bliver til Navision

Omkring 1987 er vi fremme ved fødslen af Navision, som dog i første omgang fik navnet IBM-Navigator. Som nogen af de første i verden benyttede man et client/server-system, der betød, at Navigator kunne bruges i de små netværk, der skød op med raketfart over hele verden. Det gav flere brugere adgang til den helt enestående database, kørte efter versions-princippet, der betød, at gik strømmen mistede man ingen data. Det banebrydende var, at man faktisk kunne slukke for computeren uden at miste data. Hurtigt blev IBM-Navigator et af de førende økonomisystemer i Danmark.
De nyere udgaver fra 1989 havde fået indbygget et selvstændigt udviklingsmiljø, hvor forhandleren kunne tilpasse løsninger til de enkelte kunders behov. Efterfølgende kunne man så også arbejde med løn- og produktionsstyring. Det gjorde programmet interessant for større kunder - også uden for Danmarks grænser - som begyndte at installere løsninger til 100 eller flere brugere. I 1995 kom navneskiftet til Navision.

Microsoft Dynamics

I 2003 opkøbte Microsoft NavisionDamgaard og efter Microsofts overtagelse lanceres en ny version af Navision under navnet Microsoft Business Solutions. I 2007 frigives version 5.0., og Navision kendes nu under navnet NAV. Da Microsoft Dynamics NAV 2009 frigives, bliver der slået på tromme for den nye rollebaserede klient, hvor den enkelte brugers skrivebord er tilpasset den funktion, man har i firmaet. Samtidig er der stor integration mellem NAV og programmerne i Office-pakken.
Hermed er vi efter 25 års tro tjeneste fremme ved seneste skud på stammen – Microsoft Dynamics NAV 2013.

Vil du læse hele historien om 25 års jubilaren, kan du klikke her.

NORRIQs koryfæer

NORRIQ er så heldige at have nogle af de meget erfarne folk med på holdet. Se om du kan kende nogle af dem.

Vil du vide mere om, hvordan NORRIQ og NAV 2013 kan gøre din virksomhed mere effektiv, kommer vi gerne forbi og giver vores bud. 

Book et møde her.

Kilde: Channelworld og Wikipedia

Microsoft Dynamics NAV 25 års jubilæum Like

NORRIQ

Your Business - Simplified

NORRIQ leverer løsninger inden for hele Microsofts produkt-palette med fokus på kundens behov for 360° it-løsninger. Vores 300 dedikerede og engagerede konsulenter har leveret ydelser og forretningsløsninger til mere end 10.000 kunder. NORRIQ er globalt set en af Microsofts vigtigste Business Partnere.

da-DK