”To CRM or not to CRM” – det er ikke længere spørgsmålet for virksomheder. CRM er mere relevant end nogensinde, og udgør i dag hjørnestenen i de bedst performende virksomheder. Spørgsmålet er: Hvordan undgår du at løbe ind i de CRM-udfordringer, der hidtil har holdt virksomheder som din tilbage fra at høste de oplagte fordele – som f.eks. at sikre, at dine sælgere bruger ressourcerne på de mest interessante leads og de mest lønsomme kunder?

Tilmeld dig vores webinar om CRM her

 

Hvorfor fravælger virksomheder typisk CRM?

Fra vores kunder ved vi, at formodede høje omkostninger har været en barriere, når salgs- og marketingfolk har drøftet tanken om at optimere salgsprocesserne med den økonomiansvarlige hen over mødebordet. Andre virksomheder frygter måske udsigten til endnu et tids- og ressourcekrævende projekt, som en travl hverdag ikke levner plads til.

Ikke mindst har integration mellem CRM og virksomhedens øvrige systemer været en stopklods – og med rette. Integrerer du på den traditionelle måde, kræver det en mindre hær af programmører, der koder i dagevis for at få CRM-systemet til at arbejde sammen med f.eks. jeres Office-programmer, økonomisystem og jeres website. Både integration og vedligeholdelse har traditionelt tvunget virksomheder til enten at investere betydelige summer i at udvikle interne CRM-system spidskompetencer – eller også alliere sig med hundedyre, eksterne konsulenter. Vidste du, at du i dag er helt fri for at tænke på disse udfordringer, hvis du overvejer CRM? Mere om det senere.

Derfor er CRM interessant for dig

CRM gør det nemt at dele viden om kunderne ét lettilgængelige sted, som ruster salgsledelsen til at tage vigtige beslutninger om prioritering af salgsindsatsen, og få overblik til at generere de mest lønsomme leads fra de rette målgrupper på det rette tidspunkt i deres købsproces, så jeres salgsproces forkortes og salget øges.

9 tegn på at du bør se på CRM

1. Jeres salgsledelse har svært ved at få overblik over besøgte leads og kunder
Med et tidssvarende, integreret CRM-system får du som salgsleder et nemt overblik over aktiviteter på både jeres kunder og kundeemner via et overskueligt dashboard.

2. Det er svært at se, om I bruger salgsressourcerne på lønsomme leads og emner
Med CRM ser du nemt, om sælgerne bruger krudtet på de mest lønsomme leads og kunder. Det sikrer, at sælgerne både besøger gamle kendinge og nye – måske endnu mere attraktive – kundetyper.

3. I har svært ved at få overblik over salgspipelinen
Et CRM-system giver salgsledelsen et skarpt overblik over hvor tæt I er på at lukke en ordre, eller på at gøre et kundeemne til kunde. Dermed får salgschefen et fremadrettet billede af det forventede salg.

4. Vigtig viden forlader virksomheden hvis en sælger siger op
CRM gør det nemt at dele viden på tværs af salgschefer og sælgere ét sted. Alle er opdaterede, i modsætning til, hvis kundeviden er bundet til enkeltpersoner.

5. Vi har svært ved at bearbejde vigtige data offline eller på farten
Arbejder dine sælgere på tablets, kan de også arbejde offline med CRM. Dermed undgår I at tabe data, fordi mobil brug af systemet er uafhængig af internetadgang.

6. I har svært ved at styre og målrette kampagner
Erstat tidskrævende Excel-ark med dynamiske, automatiserede marketinglister, der på sekunder giver dig et udsnit over de kunder og emner, du ønsker at målrette kampagner til.

7. Du har ikke overblik over krydssalg/mersalgsmulighederne
Et CRM-system holder automatisk øje med kundernes købsmønstre, og giver dig forslag til produkter eller tjenester, som kunden også kunne være interesseret i. Det kan øge salget.

8. Kundeservice ved ikke nok om kunden
Når du direkte på skærmen kan se alle aktiviteter på kunden i det øjeblik kunden ringer, sikrer du, at du giver dine vigtigste kunder den optimale opmærksomhed og service.

9. Vi har udfordringer med fejlordrer
Et standardiseret godkendelses-workflow sikrer, at tilbud automatisk godkendes og kvalitetssikres, før de sendes ud til emner og kunder, så du undgår fejlordrer.

 

Skyd genvej til CRM-fordelene nemt, økonomisk og hurtigt  
Flere virksomheder har brugt CRM til at skabe resultater, som du måske stadig har til gode. Heldigvis er det blevet lettere end nogensinde at udnytte CRM-mulighederne til fulde. Hos NORRIQ har vi nemlig udarbejdet en særlig metode, der indiskutabelt flytter grænserne for hvor nemt, økonomisk og hurtigt du kan implementere en komplet CRM-løsning. Vi kalder metoden CRM Rapid Value. Det er en CRM-pakke, der både automatiserer dine salgsprocesser, og samler alle vores best practise implementeringserfaringer fra andre Microsoft Dynamics CRM-projekter, så du når i mål sikkert og risikofrit.

Med NORRIQs CRM Rapid Value sikrer du dig både mod dårlige brugeroplevelser og et uventet pres på budgettet. Du ved hvad du får – nemlig CRM, der er klar til brug i din branche, virker præcis, som du forventer, nem at integrere med Microsoft Dynamics NAV – og nem at vokse med.


Vil du vide mere?

Se hvordan du tackler disse 9 udfordringer med CRM Rapid Value på vores webinar:

Læs mere om CRM-webinaret her

CRM Mindre virksomheder Microsoft Dynamics CRM Like
da-DK