”Man kan sammenligne årsafslutningen med andestegen til jul – man laver den for sjældent til, at man kan huske præcis, hvordan man gør”

Sådan lyder ordene fra seniorkonsulent Benny Roland Petersen fra NORRIQ. Men der er ifølge Benny Roland Petersen ingen grund til panik, da Microsoft Dynamics NAV et langt stykke hen ad vejen, kan hjælpe dig med at gøre årsafslutningen til en leg. Få her fire anvendelige tips til at undgå faldgruber i forbindelse med årsafslutningen. Følg disse fire enkle råd fra Benny Roland Petersen og kom årsafslutningen lidt nærmere:

Bogføring på en samlekonto

”En af de fejl, jeg mange gange ser, når jeg besøger kunder i forbindelse med årsafslutningen, er, at man ved en fejl har fået bogført direkte på f.eks. en kreditorsamlekonto. Denne lille uskyldige fejl kan desværre betyde, at man skal bruge timer på at gå en hel bunke konti igennem for at finde fejlen. Løsningen ligger heldigvis lige for, da man relativt nemt kan sætte et ekstra felt på sine finansposter, der afslører den slags episoder. Og så selvfølgelig få opsat kontoplanen, så det forhindres fremadrettet”.

Lageret – altid det store spørgsmål

”En anden kendt fejlgrube er lageret. Dels er der altid det store spørgsmål om, hvad man skal vurdere sit lager til. Mange virksomheder ligger inde med rigtig mange ukurante eller ”døde varer”, da varens værdi ofte vil være devalueret. Hvis man gerne vil have styr på sine ”døde varer”, kan jeg anbefale, at man bestiller NORRIQs rapport ”Døde varer”. Den koster 1.500 kr. og er lige til at installere. Derudover er der rigtig mange, der i forbindelse med en lagerafstemning glemmer integrationen og derfor bogfører f.eks. en nedskrivning direkte på lagerkontoen i finans. Jeg har gennem tiden hørt mange søforklaringer på, hvorfor lager og finans ikke stemmer, og man skal være opmærksom på, at lige netop denne del af års-afslutningen, er en som revisoren sjældent forsømmer at kigge på”.   

Datoproblematikken 

”En tredje uheldighed er, når man møder på arbejde igen efter nytår. Så er man jo vant til at skrive 2011 og glemmer derfor at få skrevet 2012. På den måde får man skabt tvivl om, hvad der hører med til det gamle og det nye år. Det er en irriterende ting, der er meget hyppig, og det er besværligt med omposteringer. Men også her ligger løsningen heldigvis lige for. Det eneste der kræves er, at NAV er sat rigtigt op. Derved kan man nemlig gardere sig imod langt de fleste at fejlene og ”drillerier” i forbindelse med årsafslutningen”.

Afstemning af kundevarestatistik mod finans

”Revisorerne går ofte ikke så meget op i om statistikkerne stemmer. Men man kan slippe for mange spørgsmål ved at være omhyggelig med sin kontoplan og bogføringsopsætning. F.eks. sikre at kun salg af varer kan indgå på udvalgte konti, så man også kan afstemme Kunde-/varestatistikken, det vil sige at den viser samme omsætning og dækningsbidrag, som finansen viser. Økonomiløsninger er alle integrerede i dag, men hvis man ikke er omhyggelig med sin opsætning er det ikke nødvendigvis en fordel; man kan bruge mange timer på afstemninger, hvis man ikke har fulgt ”reglerne”. Afstemning af løn mod indberetning til SKAT og mod finans er også et område en revisor sjældent forsømmer.”

NAV Årsafslutningen Like

NORRIQ

Your Business - Simplified

NORRIQ leverer løsninger inden for hele Microsofts produkt-palette med fokus på kundens behov for 360° it-løsninger. Vores 300 dedikerede og engagerede konsulenter har leveret ydelser og forretningsløsninger til mere end 10.000 kunder. NORRIQ er globalt set en af Microsofts vigtigste Business Partnere.

da-DK