Microsoft Dynamics NAV 2016 er lige om hjørnet med planlagt frigivelse i 4. kvartal 2015. Og der er masser at glæde sig til. På Microsoft 2015 Worldwide Partner Conference (WPC) i Orlando i juli, afslørede Microsoft faktisk så mange spændende nyheder i Microsoft Dynamics NAV 2016, at den potentielt kan være den bedste frigivelse nogensinde. 

Ufravigelig kurs mod skyen

Microsoft Dynamics NAV 2016 er ikke alene en af de større frigivelser, den er også Microsofts mest cloud-orienterede NAV-frigivelse til dato. Microsoft er gået all-in i arbejdet med at gøre Microsoft Dynamics NAV til selve hjørnestenen i deres cloud-tilbud til markedet – og stort set alle forbedringer og nyheder er således enten cloud-ready eller cloud-baserede. Cloud-fokuseringen er med til yderligere at forbedre de mobile muligheder, gøre NAV endnu mere brugervenlig og endnu nemmere at implementere.

Hvad er nyt i Microsoft Dynamics NAV 2016?
I lighed med Microsoft Dynamics NAV 2015 tilbyder Microsoft Dynamics NAV 2016 også stærk funktionalitet til styring af økonomi, salg, marketing, lager og service. Derudover giver Microsoft Dynamics NAV 2016 dig i hovedtræk følgende nye muligheder:

  • Forbedret integration til CRM Online gør det endnu nemmere og mere smidigt at arbejde på tværs af Microsoft Dynamics NAV 2016 og CRM Online – uden komplekse opsætninger eller tredjepartsprodukter. Læs mere om NORRIQ CRM her
  • Ny smartphone-klient: En ny, dedikeret smartphone-klient sikrer, at Microsoft Dynamics NAV nu – ud over web og tablet – også er tilgængelig fra din smartphone. Microsoft Dynamics NAV 2016 sikrer, at du i endnu højere grad kan få overblikket over din virksomhed, når og hvor som helst.
  • Bedre integration til Office 365 gør det enklere og mere smidigt at arbejde på tværs af Microsoft Dynamics NAV og Office 365. Få mere at vide om Office 365
  • Ny, stærk økonomistyrings-funktionalitet muliggør nem periodisering, og giver dig adgang til at lave  what-if bogførings-scenarier.
  • Procesautomatisering: Med Microsoft Dynamics NAV 2016 får du nye og mere avancerede muligheder for digitalisering og automatisering af dine processer og arbejdsgange.
  • e-Everything: Microsoft Dynamics NAV 2016 gør det endnu lettere og billigere at behandle fakturaer og andre forretningsdokumenter, fordi du nu kan sende dem som virtuelle datastrømme.
  • Endelig byder Microsoft Dynamics NAV 2016 på endnu mere fleksible hostingmuligheder.

Hvad mener du om de nye muligheder, vi her har ridset op?
Hos NORRIQ ser vi Microsoft Dynamics NAV 2016 som den måske bedste frigivelse nogensinde. Hvordan ser du det? Vi hører meget gerne din mening om dit umiddelbare indtryk af forbedringerne i Microsoft Dynamics NAV 2016. Er de interessante, opfylder de umiddelbart din virksomheds behov – eller, er der funktionalitet eller forbedringer, der mangler, set fra dit perspektiv? Skriv gerne en kommentar til os herunder. 

Overvejer du at opgradere din NAV? Læs hvordan du kommer i gang her

 

Microsoft Dynamics NAV ERP NAV 2016 Like

Rasmus Overbeck Christensen

Chief Marketing Officer - NORRIQ
da-DK