NORRIQ sælger en del af sin Retail-forretning til EG A/S. Med salget overtager EG en række medarbejdere samt en portefølje af detailkunder og -projekter.

NORRIQ har i en årrække leveret forretningskritiske IT-projekter til større danske detailvirksomheder, baseret på tredjeparts-platformen LS Nav. Salget betyder, at NORRIQ ikke længere tilbyder ERP-løsninger baseret på LS Nav. NORRIQ vil dog fortsat tilbyde andre ERP-løsninger til detailbranchen, samt løsninger på områder som f.eks. POS, hosting, infrastruktur, e-handel, CRM, BI og SharePoint.

Med salget af en del af sin Retail-forretning til EG, fortsætter NORRIQ sin rejse mod en mere fokuseret forretning og et større fokus på Cloud-baserede løsninger:

Dette salg er et led i vores rejse mod en endnu mere fokuseret forretningsmodel, og mod i stigende omfang at tilbyde markedet løsninger baseret på Cloud-computing” siger Bo Martinsen, CEO i NORRIQ og fortsætter: ”EG har gennem sit mangeårige arbejde med større detailkæder og fokus på løsninger til disse, opbygget stærke kompetencer inden for området. EG er den helt rigtige virksomhed til at drive vores LS Nav-forretning videre”.

For EG betyder købet en udvidelse af en allerede voksende forretning.  

"Vi ser frem til at byde velkommen til en gruppe dygtige medarbejdere med viden i spændingsfeltet mellem retail og IT, samt til en række spændende kunder, som vi glæder os meget til at arbejde sammen med på en række områder”, udtaler Leif Vestergaard, adm. direktør i EG.

Med købet overtager EG fire medarbejdere og en række større kunder på LS Nav-platformen. NORRIQ fortsætter samarbejdet med disse kunder på andre områder end ERP.

 

Kontaktinformation:

Mere information vedrørende denne pressemeddelelse fås ved henvendelse til:

Rasmus Overbeck Christensen, Koncern Marketingdirektør, NORRIQ
Mobil: 21 18 93 45
Mail: Rasmus.Overbeck.Christensen@norriq.com

Kirsten Højland, VP, Marketing & Communications, EG
Mobil: 20 85 94 11
Mail: Kirsten.Hojland@eg.dk

NORRIQ Retail LS NAV Like

NORRIQ

Your Business - Simplified

NORRIQ leverer løsninger inden for hele Microsofts produkt-palette med fokus på kundens behov for 360° it-løsninger. Vores 300 dedikerede og engagerede konsulenter har leveret ydelser og forretningsløsninger til mere end 10.000 kunder. NORRIQ er globalt set en af Microsofts vigtigste Business Partnere.

da-DK