Torsdag d. 11. okt. 2012 blev det offentliggjort, at NORRIQ Gruppen har fået ny ejer. Det er den tidligere stifter af NORRIQ Bo Martinsen, der står i spidsen for Investeringsselskabet af 5. oktober 2012, som har overtaget alle aktierne i NORRIQ Gruppen.

Investeringsselskabet af 5. oktober 2012 består ud over Bo Martinsen af en række af de hidtidige, private minoritetsaktionærer, der har stået bag NORRIQ siden etableringen i 2007.

"Når jeg sammen med de tidligere minoritetsaktionærer har valgt at købe majoritetsejeren ud, skyldes det, at vi er fuldstændigt overbeviste om det fortsatte potentiale i NORRIQ" siger Bo Martinsen, der indtræder som administrerende direktør.
 
Det er en kreds af meget kapitalstærke investorer, der står bag virksomheden, og de har valgt at tilføre virksomheden en betydelig kapitalforhøjelse. Dermed er virksomheden endnu bedre rustet til at videreføre den eksisterende strategi om at være 360 graders leverandør samt at fastholde sin position som Danmarks største Microsoft Dynamics partner.
 
"Jeg er meget positiv, hvad angår fremtiden. Vi råder over nogle af de allerbedste konsulenter i branchen og jeg er sikker på, at vi med opbakningen fra den nye ejerkreds står med en virksomhed, der kan imødekomme både nuværende og fremtidige krav og ønsker fra vores mange kunder," afslutter Bo Martinsen.
 
NORRIQ står naturligvis klar til at besvare spørgsmål i forbindelse med ejerskiftet.

Kontakt din sædvanlige kontaktperson eller vores reception på telefon 7020 1212.

private minoritetsaktionærer Bo Martinsen NORRIQ Gruppen Like

NORRIQ

Your Business - Simplified

NORRIQ leverer løsninger inden for hele Microsofts produkt-palette med fokus på kundens behov for 360° it-løsninger. Vores 300 dedikerede og engagerede konsulenter har leveret ydelser og forretningsløsninger til mere end 10.000 kunder. NORRIQ er globalt set en af Microsofts vigtigste Business Partnere.

da-DK