Inden nytår forventes Microsoft at frigive Release 2 til Microsoft Dynamics NAV 2009. De mest banebrydende nyheder er integrationsmuligheden til CRM og mulighed for at afvikle Microsoft Dynamics NAV direkte fra internettet. NORRIQ løfter her sløret for, hvad R2 ellers forventes at indeholde.

Anvend Microsoft Dynamics NAV 2009 R2 direkte via internettet

Med R2 får du for første gang mulighed for at tilgå Microsoft Dynamics NAV direkte via internettet. Dette sker ved hjælp af en sikker SSL/TLS forbindelse, der sørger for, at al kommunikation mellem klient og NAV-server er krypteret. Du har derfor ikke længere behov for at anvende en terminal/Citrix server for at kunne arbejde i Microsoft Dynamics NAV. Med R2 kan du arbejde som om du sad på kontoret, selvom du fysisk sidder i toget, på færger eller i lufthavnen. Det eneste, det kræver, er en internetforbindelse. Bemærk venligst, at denne fjernadgang kun gælder RTC-klienter. 

Microsoft Dynamics CRM integration

Microsoft Dynamics NAV 2009 R2 tilbyder indbygget integration med Microsoft Dynamics CRM. Fordelene ved CRM-integration er f.eks. at undgå overflødige data. Derved sikrer man ensartede data på tværs af ERP- og CRM-løsningerne. Det giver sælgerne hurtig tilgang til detaljerede informationer omkring kontrakter, priser, købshistorik mm. På den måde kan I optimere krydssalgsmuligheder og gensalgsmuligheder. 

Online betalingsservice

Dette vil give dine kunder mulighed for at gennemføre betalinger direkte i Microsoft Dynamics NAV klienten. Dette gælder for forskellige typer af transaktioner så som e-handel og almindelige salgstransaktioner. Denne nye Online betalingsservice er kompatibel med PCI DSS (Payment Card Industry – Data Security Standard). Dette er en international standard, som beskriver kravene til en betalingsløsning. Alle, der håndterer kreditkort-oplysninger, skal leve op til disse krav.  

Forbedringer af brugeroplevelsen

R2 understøtter de forbedringer, der er kommet til bruger-interfacet i Windows 7, heriblandt Jump Lists. ”Jump-lister” giver brugeren mulighed for hurtigt at ”springe” til tidligere anvendte kunder og kreditorer i Dynamics NAV databasen. Dette effektiviserer således brugerens anvendelse af Dynamics NAV.

For yderligere information deltag i vores GRATIS Microsoft Dynamics NAV 2009 seminar. Klik her.

Eller kontakt NORRIQ for yderligere information. 

NAV 2009 R2 Like

NORRIQ

Your Business - Simplified

NORRIQ leverer løsninger inden for hele Microsofts produkt-palette med fokus på kundens behov for 360° it-løsninger. Vores 300 dedikerede og engagerede konsulenter har leveret ydelser og forretningsløsninger til mere end 10.000 kunder. NORRIQ er globalt set en af Microsofts vigtigste Business Partnere.

da-DK