Samarbejde og indflydelse
Den daglige kontakt mellem leder og medarbejder er meget vigtig, og den understøttes af fastlagte årlige udviklingssamtaler, der følges op med jævne mellemrum gennem året.
Det er vigtigt at både leder og medarbejder ved, hvor den pågældende medarbejder ønsker at bevæge sig hen, så vi i fællesskab kan matche arbejdsopgaver, ambitioner og muligheder til gavn for både NOR-RIQ og den enkelte medarbejder. Vi bestræber os på at sætte de bedste rammer for den enkelte.
For at sikre et tæt samarbejde mellem medarbejdere og topledelse, har NORRIQ et Employee Empowerment Program – en medarbejdergruppe. Medarbejdergruppen består af medarbejdere fra alle vore lokationer. Medarbejdergruppen definerer sig selv og opsamler relevante input og forslag til kvartalsvise møder med topledelsen, ligesom medarbejdergruppen leder arbejdet med definitionen af "Den bedste arbejdsplads”
Sociale arrangementer
På månedlig basis afholdes der personale-/regionsmøder og helt uformelt, møder vi hinanden i fredagsbaren, til juletræsfesten og øvrige sociale arrangementer.
Størstedelen af de sociale arrangementer ligger i hænderne på NORRIQ’s personaleforening. Den er opdelt i regionale lokalforeninger med det formål at samle virksomhedens medarbejdere lokalt og igennem fælles aktiviteter og arrangementer at styrke sammenhold og korpsånd. Foreningernes aktiviteter er primært for medlemmerne, men omfatter i et vist omfang også medlemmernes familie.
