Amanda Seafoods fik en saltvandsindsprøjtning med NORRIQ Food

Amanda Seafoods ruster sig til tocifrede vækstrater efter en succesfuld turnaround ved at integrere og automatisere deres processer baseret på best practises for producerende fødevarevirksomheder.

Amanda Seafoods er historien om en virksomheds rejse fra at være en lille, traditionsbundet fiskekonserves­fabrik til en topmoderne og innovativ producerende fødevarevirksomhed, der leverer alt godt fra havet til det meste af Europa. En succesfuld turnaround, evnen til at produktudvikle og et målrettet fokus på it som konkurrenceparameter gør, at Amanda Seafoods mere end nogensinde befinder sig som en fisk i vandet. 



”Vores gamle, usupporterede XAL skabte usikkerhed om fremtiden. Vi fik en tidssvarende løsning med Microsoft Dynamics NAV, der integrerer alle vores processer, og sikrer, at vi kan håndtere en fortsat årlig vækst på minimum 10%.”

Carsten Øvlisen, Økonomi- og Produktionsdirektør, Amanda Seafoods


Sikrer stram vækststyring
En vækst på 30% to år i træk taler sit tydelige sprog. Men virksomheden hviler ikke på laurbærerne, og strategien for fremtiden er klar: Den hedder tocifrede vækstrater, primært på eksportmarkederne. Holdningen til it er ligeså klar: Det skal understøtte vækststrategien med strømlinede processer, stram økonomisk styring og overblik. Dét valgte Amanda Seafoods at sikre med brancheløsningen NORRIQ Food, der bygger på Microsoft Dynamics NAV. I forhold til vores gamle, usupporterede XAL har virksomheden fået afgørende forbedringer i måden at arbejde og økonomistyre på. "Vores brancheløsning fra NORRIQ realiserer vores ambitiøse vækststrategi,” fastslår Carsten Øvlisen, Økonomi- og Produktionsdirektør, Amanda Seafoods. Han peger i samme åndedrag på, at en usupporteret ERP-platform som den tidligere XAL og en virksomhed i vækst er en dårlig kombination. ”Det skaber usikkerhed om fremtiden,” vurderer han.

Timingen strategisk vigtig
”Timingen for skiftet til NORRIQ Food har været strategisk vigtig for os. Målet var at indføre en ny ERP-løsning inden virksomheden er vokset alt for voldsomt. På den måde sikrer vi, at vores processer er toptrimmede, og parate til at håndtere væksten. Det er lettere end at vente, til vi først er vokset,” fastslår Carsten Øvlisen.

Øget transparens med alt samlet ét sted
Amanda Seafoods bruger NORRIQ Food til at erstatte en række separate, manuelle arbejdsprocesser, og samle dem ét, centralt sted. ”Det øger gennemsigtigheden, sparer tid og sikrer værdifuld videndeling,” siger Økonomi- og Produktionsdirektøren.  

Automatiseret sporbarhed
”Automatiseret sporbarhed på både råvare- og færdigvareniveau er helt central for os i forbindelse med opgraderingen af vores ERP-system,” fastslår Carsten Øvlisen. For selv om virksomheden aldrig har haft behov for at spore et dårligt parti råvarer, er det med Carsten Øvlisens ord betryggende at vide, at man har ”en forsikring” i form af fuld sporbarhed, der sikrer hurtig og fejlfri sporing. ”Ikke mindst efter at vi også er begyndt at producere køle- og tubevarer. Fuld, automatiseret sporing på LOT-niveau som en integreret del af ERP-systemet, sikrer at alle relevante medarbejdere kender produkthistorien, fordi de altid har nem adgang til alle data om de batches, vi har på lager. Det er procesmæssigt et dramatisk løft i forhold til tidligere, hvor vi kun kunne spore manuelt på færdigvareniveau – og kun en enkelt lagermedarbejder vidste, hvordan man gjorde.”

 

”Overordnet har den samlede løsning og rådgivning fra NORRIQ hjulpet os med at blive procesorienteret i ordets bedste forstand,” understreger Carsten Øvlisen. 

 

NORRIQ BI giver dobbeltfordele
Som en naturlig følge af Amanda Seafoods arbejde med Business Intelligence (BI) i mange år – herunder at bruge BI til forecasting – blev BI løftet med over i NORRIQ Food. ”BI spotter fejlindtastninger, hvilket kan være en stor fordel, når man får et helt nyt ERP-system,” siger Carsten Øvlisen. Han peger på, at BI-løsningen udgør hjørnestenen i Amanda Seafoods opfølgning og overvågning af bl.a. dækningsbidrag og omsætning på varer, kunder og budget. ”BI gør det desuden nemt og hurtigt for os at sammenligne historiske salgsdata, fordi BI sikrer, at vi ikke skal igennem en større datakonvertering fra det gamle system til det nye,” siger han. I fremtiden vil Amanda Seafoods også udnytte BI-fordelene i produktionen. ”Vi overvejer desuden muligheden for at anvende upload af produktionsdata i BI-værktøjet med henblik på at automatisere overvågningen af lønsomheden i de forskellige produktioner. ”Den potentielle gevinst er, at vi på den måde vil kunne styrke dialogen og samarbejdet mellem vores enheder,” fastslår Carsten Øvlisen.

Flere automatiseringsfordele i nær fremtid
I den nære fremtid iværksætter Amanda Seafoods flere, værdiskabende automatiseringer. Det vil eksempelvis kun kræve et par klik i NORRIQ Food at følge op på produktionsordrer, se rabatstrukturer og dækningsbidrag på den enkelte kunde inklusive indtægtsreduktioner.

Drager nytte af 360° graders kompetencer
Carsten Øvlisen er generelt godt tilfreds med NORRIQs 360° kompetencer. ”NORRIQ er en af landets stærkeste it-totalleverandører. De tilbyder alle de spidskompetencer, vi har brug for, så vi slipper for besværet med at involvere flere leverandører. På ét telefonnummer har vi adgang til det hele – lige fra forretningsrådgivning, procesoptimering, ERP til fødevarebranchen, Microsoft Dynamics NAV kompetencer, lagerstyrings- og stregkodeløsning, BI kompetancer, servere, netværk og Office-programmer. Det er en stærk kombination, NORRIQ tilbyder. Og når behovet opstår, hjælper NORRIQ også med at rulle NORRIQ Food ud til nye afdelinger.”

Vækst med ro i maskinrummet
”Sammen med NORRIQs forretningskonsulenter har vi fået skabt et ERP-fundament med indbygget garanti for, at vi kan vokse på nye markeder med nye produkter, samtidig med at der er 100% ro på i maskinrummet,” slutter Carsten Øvlisen.

Læs mere om NORRIQs løsning til fødevareproducerende virksomheder her

Optimer din fødevarevirksomheds processer og indtjening

Gør sporbarhedskravene til en god forretning og øg konkurrenceevnen med digital helhedstænkning.

I denne folder får du tips til integreret varesporing samt hvordan du styrker din konkurrenceevne med digitale værktøjer.

HENT MINI-AVIS OM IT-LØSNINGER TIL FØDEVAREBRANCHEN

da-DK