Globalt revisionshus bruger NORRIQ Accounting som vækstmotor

Der er langt mellem virksomheder, som redefinerer en branches måde at tilgå markedet på. Verdens ottende største revisionshus, Baker Tilly, er en af dem. En digital platform fra NORRIQ er motoren, der skal realisere visionen og den ambitiøse vækstplan.

Baker Tilly Danmark er en del af en global rådgivnings- og revisionskoncern med kontorer i 133 lande. Den relativt nye aktør i Danmark blev Gazelle i 2012 og 2013, og forfølger nu en ambitiøs vækstplan om mere end en fordobling af medarbejderantallet inden 2020. Baker Tilly lader andre store revisionshuse om at bejle til de største virksomheder i dansk erhvervsliv, mens de selv koncentrerer sig om SMV-markedet. Strategien er at tilbyde næste generations økonomi- og forretningsstyringsværktøjer som en integreret del af deres service.

Det globale revisionshus har nemlig set, at mindre og mellemstore virksomheder har brug for at styre og udvikle deres forretning endnu mere agilt fra dag til dag. Men hvilke værktøjer skulle der til, for at imødekomme det, som SMV-markedet ønsker? Svaret fandt revisionshuset i nært samarbejde med NORRIQ – et svar, som i samme åndedrag også effektiviserer Baker Tillys forretning.

"Platformen gør tre ting: Den ændrer på enkel og intelligent vis spillereglerne for, hvordan revisionshuse og deres kunder arbejder sammen. Den styrker vores kunderelationer – og den effektiviserer samtidig vores forretning,”

Henrik Ulvsgaard, Partner, Baker Tilly

NORRIQ Accounting Portal ruster dig til at vinde over udfordringerne

NORRIQ Accounting bygger på mange års erfaring med at sikre værdi med it til revisionsvirksomheder. At mestre krav i forbindelse med nye reguleringer er et af NORRIQs adelsmærker – og din garanti for risikominimering. Det betyder nemlig, at NORRIQ Accounting altid flytter sig sammen med dine specifikke branchebehov.

 

SE FILM OM NORRIQ Accounting PORTAL

Digital strategi ændrer spillereglerne på revisionsmarkedet
Resultatet af parløbet mellem Baker Tilly og NORRIQ er en ny digital platform, Baker Tilly SMART, der er baseret på NORRIQs webbaserede revisorløsning, NORRIQ Accounting Portal. Løsningen giver både kunde og revisor adgang til optimeret økonomistyring og indsigt i virksomhedens drift. ”Platformen gør tre ting: Den ændrer på enkel og intelligent vis spillereglerne for, hvordan revisionshuse og deres kunder arbejder sammen. Den styrker vores kunderelationer – og den effektiviserer samtidig vores forretning,” siger Henrik Ulvsgaard, Partner, Baker Tilly. 

Stærke værktøjer, der sikrer effektiv drift og udvikling
Baker Tilly SMART ændrer spillereglerne ved at tilbyde brugervenlige, professionelle økonomi- og virksomhedsstyringsværktøjer, der gør det nemmere end nogensinde for SMV-kunderne at drive og udvikle deres forretning, fordi de lynhurtigt kan få et detaljeret overblik over nøgletallene i realtid fra deres tablets, smartphone eller pc. Bl.a. med et Business Intelligence-cockpit, der løbende opdaterer om den generelle økonomiske udvikling i forhold til kundens mål. Andre værktøjer viser omsætning, lønkroner pr. medarbejder, debitorer, kreditorer, eksport – og meget andet. ”Derudover har kunderne adgang til brugervenlig bogføring samt faktura- og dokumenthåndtering,” fortæller Henrik Ulvsgaard. Han fortsætter: ”Platformen er unik, fordi den gør det muligt for mindre virksomheder at styre deres virksomhed med værktøjer, der hidtil har været forbeholdt større virksomheder på grund af pris og kompleksitet. Platformen sikrer, at vi kan tilbyde SMV-virksomhederne en palette af styringsværktøjer, der både er brugervenlige, økonomiske og helt uden krav til IT-drift for kunden,” forklarer Henrik Ulvsgaard.

Bedre og mere proaktiv rådgivning
Baker Tilly SMART bringer ikke kun værdifulde økonomi- og forretningssyringsværktøjer ud til virksomhederne – platformen bringer også revisor og klient tættere sammen, fordi den gør det muligt for kunde og revisor at se og arbejde med de samme tal og informationer. ”Det gør en afgørende forskel for vores reaktionsevne, at vi kan opdage kritiske udsving i samme sekund, de opstår. Muligheden for at følge kundens forretning i realtid ruster os til at være proaktive og fremadskuende rådgivere – frem for kun at være en tilbageskuende årsregnskabsleverandør,” fastslår Henrik Ulvsgaard. Han fremhæver desuden løsningens kommunikationsværktøj, der letter kommunikationen mellem revisor og klient, samt den såkaldte workflow manager, der sikrer, at klienten fokuserer på de rigtige ting på rette tidspunkt. Samtidig gør løsningen det nemt for revisor og kunde at dele bilag, fakturaer, regnskaber og andre dokumenter. Hvis Henrik Ulvsgaard skal beskrive Baker Tilly SMART med ét ord? Svaret kommer prompte: ”Det er en Game Changer. Vores digitale strategi ændrer klart spillereglerne for, hvordan revisionsbranchen tilgår SMV-markedet. Og dét, tror vi, er vejen til at realisere vores ambitiøse vækstvision.”

 

"Det er en Game Changer. Vores digitale strategi ændrer klart spillereglerne for, hvordan revisionsbranchen tilgår SMV-markedet. Og dét, tror vi, er vejen til at realisere vores ambitiøse vækstvision.”

To fluer med et smæk
Ud over at understøtte Baker Tillys vækststrategi, effektiviserer platformen også Baker Tillys egen forretning. Effektivitetsgevinsterne høster revisionshuset, fordi de arbejder i samme system som kunderne. Dermed kan de i langt højere grad end tidligere standardisere ydelserne og servicere flere kunder med de samme ressourcer. Det frigiver ressourcer til andre værdiskabende opgaver. Desuden tilbyder platformen branchespecifikke værktøjer, som kun bruges af revisorerne og Baker Tillys ledelse – f.eks. time-sagsstyring – der giver ledelsen fuldt overblik over hvem, der laver hvad, i hvilke tempi.

Banebrydende brugervenlighed
Henrik Ulvsgaard oplever platformens brugervenlighed som banebrydende. ”Baker Tilly SMART fjerner enhver risiko for kunderne. Man logger bare ind, så virker det,” som han siger. NORRIQ Accounting, og dermed Baker Tilly SMART, bygger på markedets efter vores mening bedste ERP-system, Microsoft Dynamics NAV. ”Det sikrer en uovertruffen funktionalitet, sikkerhed og stabilitet,” vurderer Henrik Ulvsgaard.

At ændre spillereglerne kræver en kompetent partner
”Vi oplever NORRIQ som en utrolig kompetent og dynamisk forretnings- og rådgivningspartner, der hurtigt blev en aktiv medspiller i vores bestræbelser på at blive den bedste partner for SMV-markedet. Uden konsulenternes dybe kendskab til både revisionsbranchen og vores SMV-kunders behov for forretningsstyring var vi aldrig nået i mål med projektet. Jeg oplever desuden, at konsulenterne kommunikerer ærligt og transparent, hvilket er en meget vigtig og værdiskabende egenskab for os,” udtaler Henrik Ulvsgaard. Baker Tillys digitale strategi virker. ”Vi er allerede i fuld gang med at realisere vækstpotentialet, og sætte innovative aftryk i branchen sammen med NORRIQ. Og vi har kun set begyndelsen,” slutter Henrik Ulvsgaard.

 

”Vi er allerede i fuld gang med at realisere vækstpotentialet og sætte innovative aftryk i branchen sammen med NORRIQ. Og vi har kun set begyndelsen.”

da-DK