SCROUPLES anbefaler NORRIQs butiksløsning til guldsmede

Når det kommer til butiksløsninger til de danske guldsmede er SCROUPLES ikke i tvivl om, hvilket system og hvilken leverandør, de anbefaler. Ifølge Claus Møller, it- og marketingschef hos SCROUPLES er NORRIQ afgjort det bedste valg. NORRIQ kan nemlig både levere en problemfri butiksløsning og sikre den fornødne tryghed for de enkelte butiksejere.

En professionel samarbejdspartner
NORRIQ har i mange år leveret butiksløsninger til de danske guldsmede og urmagere. Løsningen fra NORRIQ er derfor tilpasset branchens helt specifikke krav ”Vi har kendt NORRIQ i mange år, og jeg ved, at mange af vores kunder er meget tilfredse med NORRIQs butiksløsning. Jeg har faktisk aldrig nogensinde hørt om, at vores kunder har haft problemer med løsningen fra NORRIQ. NORRIQ har altid vist sig som en top professionel samarbejdspartner, og løsningen fungerer simpelthen bare upåklageligt!” siger Claus Møller, it- og marketingschef hos SCROUPLES.

 

"Med en løsning fra NORRIQ får man både den bedste løsning, og den største grad af tryghed i hverdagen”

Claus Møller, it- og marketingchef, SCROUPLES

 

En gennemprøvet og problemfri butiksløsning
NORRIQs butiksløsning er baseret på Microsoft Dynamics C5, der er Danmarks mest udbredte økonomistyringssystem. ”De væsentligste årsager til, at butiksløsningen fra NORRIQ er så velfungerende skyldes først og fremmest, at det er en gennemprøvet løsning, og dernæst at den bagvedliggende motor fungerer forbilledligt. Det oplever vi selv, når vi sender nye produktbeskrivelser til vores kunder. Så kan de nemt, hurtigt og problemfrit oprette en ny varelinje og få prismærket deres varer rigtigt” forklarer Claus Møller.

NORRIQ sikrer tryghed i hverdagen
NORRIQ er en af Danmarks største leverandører af it-løsninger baseret på Microsofts produkter. Det betyder, at der er mange udviklere og konsulenter til at afhjælpe eventuelle driftsvanskeligheder. ”Det giver helt klart en stor tryghed for vores kunder, at de altid kan få fat i en kompetent medarbejder hos NORRIQ. I og med at det er en stor organisation risikerer man ikke, at man pludselig ikke kan få hjælp til at få løst et akut opstået problem."

"Det kan godt være, at NORRIQs løsning ikke er den allerbilligste på markedet, men det er min klare overbevisning, at man med en løsning fra NORRIQ får både den bedste løsning, og den største grad af tryghed i hverdagen” afslutter Claus Møller.

da-DK