Trip Trap strømliner forretningen med NORRIQ

Trip Trap kan regne med NORRIQs løsning. Ikke alene i den daglige drift, men også når det gælder produktudvikling og tilpasning til et ændret marked og individuelle kundekrav. Det konkluderer Jan Filtenborg, Controller i Trip Trap.

Trip Traps vækst i antal af butikker skabte et akut behov for strømlining. Ikke bare med indretning og facader, men også på det drifts- og bogføringsmæssige plan. Trip Trap valgte derfor at installere Microsoft Dynamics C5 med NORRIQs kasseløsning der er skræddersyet til møbelbranchens særlige behov. Trip Traps franchisebutikkerne er født med NORRIQs kasseløsning, mens Trip Traps egne butikker kom med på systemet senere.

 

”Vi kan ikke skære vores franchisetagere over en kam. De er entreprenører med mod på at prøve kræfter som selvstændige butiksindehavere, men de har ikke nødvendigvis den store erfaring med møbelbranchen eller butiksdrift,”

Jan Filtenborg, Controller, Trip Trap

 

Med løsningen fik Trip Trap et redskab, der ikke kræver store regnskabsmæssige evner, men som giver et hurtigt og sikkert overblik over butikkens vigtigste funktioner som f.eks. daglig kasseafstemning og opdateret momsafregning.

Det mest basale og så alt det andet…
NORRIQs løsning tilbyder et væld af individuelle tilpasningsmuligheder og udvikler sig hele tiden. Ikke alle funktioner er lige relevante for Trip Trap lige nu. Alligevel kan Jan Filtenborg se potentialet på sigt i funktioner som mobil lagerstatus og ordreregistrering f.eks.ved messer.

NORRIQ har tilpasset Trip Traps version med en tilbudsgivningsfunktion, og den er nyttig for et firma som Trip Trap: ”Kunderne er på seneste blevet mindre spontane og mere eftertænksomme i deres købsadfærd, og derfor er det rigtig smart, at vi kan skrive et tilbud direkte i systemet, som de så kan få med hjem og tygge på,” siger han.

Fleksibelt og fremtidssikret
Omstillingsparathed er nøglen til succes og i krisetider et parameter, der skiller vinderne fra taberne. Med sit kerneprodukt, havemøbler, har Trip Trap haft et temmelig sæsonbetonet salg.

”Nu arbejder vi på at blive mere helårsorienterede, bl.a. med en ny produktlinje inden for indendørsmøbler,” fortæller Jan Filtenborg. ”Derfor er det vigtigt for os at følge salgsudviklingen af de nye varenumre ekstra nøje, og her er Npos’ statistikker særdeles nyttige. Vi kan trække omsætning og avancer på varenumre og hele grupper og planlægge produktion og bemanding i forhold til, hvor og hvornår salget peaker.

NORRIQs løsning opfylder behovet
"NORRIQs løsning opfylder effektivt vores behov. Med opgraderinger og individuelle tilpasningsmuligheder tvivler jeg ikke på, at løsningen er fremtidssikret for en virksomhed som vores,” slutter Jan Filtenborg.

da-DK