Verners Bilsyn - styr på alt fra kassen til bogholderiet med brugervenlig løsning

Hos Verners Bilsyn i Viborg er hele økonomistyringen – fra kasse-terminalen i ekspeditionen til det bagvedliggende bogholderi – integreret.

Virksomheden har fra starten lagt vægt på at få et system, som er let at bruge og som giver et godt overblik over nøgletal. Med en integreret løsning fra NORRIQ der omfatter både kasseløsning og økonimistyring med Microsoft Dynamics C5, er alle ønsker opfyldt.

Det tager længere tid at sætte frimærker på kuverterne end det tager at fakturere.

Verner Poulsen, Adm. Direktør, Verners Bilsyn

Da Verner Poulsen i 2007 stiftede sin egen virksomhed, Verners Bilsyn i Viborg, var det med mange års erfaringer fra både Statens Bilinspektion og A-inspektion i bagagen. Som så mange andre nystartede virksomheder, var valget af økonomisystem vigtigt. Verner Poulsen fortæller: ”Jeg kendte Npos løsningen fra mit tidligere job hos A-inspektion, og selv om vi også så på nogle andre muligheder, så var der ingen tvivl i mit sind. Med Npos ville vi få en løsning, hvor jeg i forvejen kender opsætningen og omkostningerne. Systemet er skræddersyet, nemt at bruge og alt er integreret”

Fra køb til faktura på ingen tid
Kasseløsningen er koblet direkte til Dankort terminalen, hvilket minimerer risikoen for at tastefejl og gør betjeningen nem for medarbejderne. De kunder som ikke betaler kontant men som skal have en faktura, får med det samme udleveret en følgeseddel med oplysninger om bilen, synet og prisen. De oplysninger går igen på den månedlige faktura, så det også er nemt for kunderne, at holde styr på hvilke biler der er synet og hvornår.

”Vi har også lagt rabataftaler ind i systemet, så vi ikke skal gå og huske på, hvilke kunder der skal have hvilke rabatter. Det hele kører automatisk. Og når vi skal fakturere værksteder og bilhandlere, er det nærmest som at trykke på en knap. Vi bruger faktisk længere tid på at lægge månedens fakturaer i kuverter og sætte frimærker på, end vi gør på selve faktureringen"

Nøgletal og gode rapporter
Verner Poulsen har udvidet virksomheden med en ekstra afdeling et andet sted i Viborg. På grund af sammenhængen i hele økonomisystemet, kan Verner centralt følge med i salget og udviklingen på de to afdelinger. Det kan for eksempel være salg pr. varenummer eller salg pr. afdeling eller samlet salg. Informationerne giver et godt overblik og en god føling med, hvordan forretningen har det og udvikler sig.

da-DK