Sådan bliver e-Business til en god forretning!
Sådan bliver e-Business til en god forretning!
Prøv at regne på, hvad det vil betyde, hvis du kunne øge ordrestørrelsen i din webshop med bare 10%! Det er faktisk muligt at øge din omsætning ganske betragteligt og endda med relativt få midler, lyder det fra Asger Munkholm Højfeldt, der er Senior e-Business Advisor hos NORRIQ. Få tre gode råd fra eksperten og gør din e-Business til en god forretning.
Optimer din eksisterende webshop
Hvis man som virksomhed allerede har en webshop, er der forskellige muligheder, hvis man gerne vil have en større omsætning. Ifølge Asger Munkholm Højfeldt, kan det have stor betydning, at man præsenterer indholdet på siden rigtigt. ”Hvis man tror, at designet i ens webshop ikke er vigtigt, så tager man fejl! Brugervenligheden og flowet i webshoppen er alfa omega. Det oplevede vi hos en af vores store kunder, hvor vi valgte at flytte ”læg i kurv” knappen fra nederst på siden til op ved siden af varen. Det betød, at konverteringen steg markant. Der er også en generel tendens til, at man ved at tilbyde de mest relevante relaterede varer og inspirationstilbud kan opnå en stor effekt”.
Målret din webshop efter dine målgrupper
En anden mulighed for at få øget sit salget via webshop er at målrette salget efter det enkelte marked og målgruppe. ”Hvis man kigge på en af NORRIQs kunder Dermalogica, har vi et godt eksempel på, hvor let det kan gøres. De har med udgangspunkt i deres webshop-løsning designet to forskellige brugerflader, hvor den ene henvender sig til det voksne segment og den anden til teenagere. Det har været en relativ billig løsning for Dermalogica, da de jo allerede havde løsningen, men til gengæld har de fået rigtigt godt fat i begge deres målgrupper” understreger Asger Munkholm Højfeldt.
Minimer arbejdet med din webshop
Den tredje mulighed som Asger Munkholm Højfeldt peger på, er, at man skal skabe automatiske processer, således at der er minimalt arbejde forbundet med at drive en webshop. ”Et af de steder, man kan opnå store gevinster, er ved at integrere sin webshop med sit økonomisystem. Det viser sig gang på gang, at vores kunder kan spare oceaner af tid, når de automatiserer processerne. Vi oplever eksempelvis, at kunder går fra at have brugt tre timer om dagen på at registrere og oprette nye varer til at kunne gøre det på en halv time. Og det er ikke kun tid man sparer, man minimerer også risikoen for fejl, og man kan skyde varer med en kort holdbarhedsdato eller ”døde varer” ud som kampagner ganske automatisk”.
Afslutningsvis understreger Asger Munkholm Højfeldt, at NORRIQ gennem tiden med succes har leveret mange webshops, der er integreret med Microsoft Dynamics NAV. ”Det er helt klart en af vores spidskompetencer at få e-Business integreret med NAV. Det er faktisk også NORRIQ, der har udviklet det eneste certificerede modul, der integrerer Dynmaicweb og Microsoft Dynamics Nav”.
