Sådan får du succes med en SBS 2011
Overvejer du den nye Small Business Server 2011? Få her et par gode råd fra Morten Hallberg Møller, der er Infrastructure Solution Manager hos NORRIQ. Han fortæller kort om, hvordan du kan få det optimale ud af en Small Business Server 2011.
Alle de nye teknologier til en lav pris
Overvejelserne kan være mange, når man står og skal vælge en ny server-løsning til sin virksomhed. Skal man ”gå i skyen” eller skal man fortsat vælge at køre tingene i sit eget hus. Hvis man er mest tilbøjelig til at vælge løsningen, hvor man har sin server stående lokalt, kan SBS 2011 være en oplagt mulighed. ”For virksomheder med cirka 25-30 brugere, er SBS 2011 en super god løsning. Man får en samlet pakke med alle de nyeste teknologier så som SharePoint, Exchange 2010 og Remote Web Access. Hvis man kigger på det rent prismæssigt, så er der store fordele ved at investere den samlede pakke, da det er langt billigere, end hvis man anskaffede sig pakken som enkeltstående komponenter” forklarer Morten Hallberg Møller fra NORRIQ.
Gå på arbejde hjemmefra
En af de ting som Morten Hallberg Møller fremhæver ved SBS 2011 er muligheden for Remote Web Access, der kun følger med, hvis man køber den samlede pakke; ”Lige præcis denne feature er noget, vores kunder er meget glade for. Det betyder nemlig, at man med Remote Web Access kan arbejde hjemmefra, hvis man har et sygt barn eller har brug for at logge på om aftenen. Med en Remote Web Access kan man via sin hjemme-computer få adgang til de stationære computere, der står i virksomheden og på den måde passe sit arbejde, som om man sad ved sit skrivebord. Det er noget, man normalt kun har mulighed for via terminal-servere, men med SBS 2011 får alle denne mulighed” siger Morten Hallberg Møller.
Intranet med i prisen
Med en SBS 2011 får man også muligheden for at komme i gang med SharePoint. En applikation der blandt andet sætter medarbejderne i stand til at udveksle informationer og dele dokumenter på tværs af virksomheden. ”Der er tale om en SharePoint-startpakke, som har de mest brugte funktionaliteter. Det er sådan set bare at implementere den – så er man i gang med en Intranet-løsning” fremhæver Morten Hallberg Møller.
Vælg en partner med erfaring
Ifølge Morten Hallberg Møller skal man være meget opmærksom på, hvilken partner man vælger, hvis man køber en SBS 2011. ”Jeg har været hos mange virksomheder, hvor man har haft en tidligere version af en SBS kørende som en ren ”fil-server”. Det giver slet ingen mening, og det har da også vist sig, at de pågældende virksomheder ikke er blevet rådgivet i, hvad en Small Business Server reelt kan. Hos NORRIQ har vi stor erfaring i at implementere Small Business Servere, og vi kender pakken til bunds. Derfor kan man være sikker på at få den helt rigtige rådgivning. Man får altså det største udbytte af sin nye investering, hvis man vælger at lade NORRIQ gøre arbejdet” afslutter Morten Hallberg Møller.
