Vi giver en hånd med på lageret med N-owm

Effektiv logistik med NORRIQ Online Warehouse Management
og integration til Microsoft Dynamics NAV

For at opnå en effektiv logistikfunktion i virksomheden, er det afgørende at antallet af fejlregistreringer og –forsendelser holdes på et absolut minimum. Des flere led en registrering skal igennem, des større er risikoen for fejl.

Med N-owm laves registreringerne direkte i Microsoft Dynamics NAV i samme øjeblik som lagermedarbejderen udfører opgaven på lagret.

Ikke nok med at registreringen laves med det samme, der bliver også lavet en validering af, at det er den rigtige varer og det rigtige antal, der sendes eller modtages. I én og samme arbejdsgang, typisk ved at scanne en stregkode, får man altså både en validering af data og en opsamling i økonomisystemet.

Bevægelighed til brugeren

For at tilbyde lagermedarbejderene den bevægelighed, der gør det muligt at lave dataopsamlingen i samme øjeblik som den finder sted, udstyres de håndterminaler, der får forbindelse til Microsoft Dynamics NAV via trådløst netværk.

Det betyder at den forretningslogik, man har sat op i Microsoft Dynamics NAV, også bliver brugt når man laver registreringer fra håndterminalerne.

Flere varianter

N-owm findes i 3 varianter, Basis, Udvidet og Avanceret, der knytter sig til logistikmodulerne i MicrosoftDynamics NAV. Basisudgaven arbejder direkte på købs- og salgsordrer, hvorimod Udvidet og Avanceret bruges hvis man f.eks. kører med placeringsstyring af varer.

Understøtter hele logistikfunktionen

N-owm indeholder en lang række af funktioner, der understøtter og forenkler lagermedarbejderens arbejdsgange. Ud over den øgede kvalitet i registreringerne, er mange funktioner også væsentlig enklere end hvis den tilsvarende funktion skal udføres i Microsoft Dynamics NAV-klienten.