Outsourcing giver kontante fordele
En aftale om at outsource din IT til NORRIQ kan frigive ressourcer således, at du kan koncentrere dig om din forretning og samtidig spare penge.
Den rigtige vej til Outsourcing
Outsourcing har været et udbredt mantra hos langt de fleste virksomheder de sidste fem år. Mange er derfor i det små begyndt at outsource dele af produktionsapparatet herunder it-området. Ved at outsource hele eller dele af it-området frigives ressourcer til at fokusere på virksomhedens kernekompetencer/services. Det betyder, at man kan opnå en fleksibel og gennemsigtig omkostningsstruktur. Hvis din virksomhed ikke allerede er begyndt at kigge på dette, kan NORRIQ hjælpe dig med at tage de første skridt. Det handler nemlig om at få identificeret de ”lavt hængende frugter”, hvor er der størst potentiale for besparelse ved outsourcing.
Den rigtige vej til den rigtige beslutning
Hos NORRIQ tilbyder vi en minianalyse, der nemt og hurtigt kan påpege, hvilke fordele og besparelser du kan opnå ved at outsource din it-løsning. Vi kalder processen ”den rigtige vej til den rigtige beslutning”. Metoden er baseret på et sæt analyseværktøjer/metoder, der kan hjælpe dig med at identificere og afdække de relevante indsatsområder for outsourcing, samt hvilken kontant gevinst du kan hente. Det eneste det kræver af dig er to timer af din tid.
To løsninger – eller en kombination
NORRIQ tilbyder to forskellige varianter af outsourcing. Du kan enten vælge at beholde din it-løsning hjemme i virksomheden (On Premise Outsourcing), hvor NORRIQ kan hjælpe med den daglige drift. Du kan også vælge at lægge hele din løsning ud ”i skyen” (Cloud Computing). Eller du kan vælge at kombinere de to muligheder.
