Amanda Seafoods fik en saltvandsindsprøjtning med løsning fra NORRIQ

Amanda Seafoods fik en saltvandsindsprøjtning med løsning fra NORRIQ

Amanda Seafoods ruster sig til tocifrede vækstrater efter en succesfuld turnaround ved at integrere og automatisere deres processer baseret på best practises for producerende fødevarevirksomheder.

I kølvandet af succesfuld turnaround

Amanda Seafoods er historien om en virksomheds rejse fra at være en lille, traditionsbundet fiskekonserves­fabrik til en topmoderne og innovativ producerende fødevarevirksomhed, der leverer alt godt fra havet til det meste af Europa. En succesfuld turnaround, evnen til at produktudvikle og et målrettet fokus på it som konkurrenceparameter gør, at Amanda Seafoods mere end nogensinde befinder sig som en fisk i vandet. 

Sikrer stram vækststyring

En vækst på 30 procent to år i træk taler sit tydelige sprog. Men virksomheden hviler ikke på laurbærerne, og strategien for fremtiden er klar: Den hedder tocifrede vækstrater, primært på eksportmarkederne. Holdningen til it er ligeså klar: Det skal understøtte vækststrategien med strømlinede processer, stram økonomisk styring og overblik. Dét valgte Amanda Seafoods at sikre med en løsning fra NORRIQ, der bygger på Microsoft Dynamics NAV.

Carsten Øvlisen, Amanda Seafoods
Amanda Seafoods' gamle ERP-system skabte usikkerhed om fremtiden. Virksomheden fik en tidssvarende løsning med Microsoft Dynamics NAV, der integrerer alle processer, og sikrer, at den fortsatte årlige vækst på minimum 10% kan håndteres

Carsten ØvlisenTidl. økonomi- og produktionsdirektør

Amanda Seafoods

I forhold til den gamle, usupporterede XAL har virksomheden fået afgørende forbedringer i måden at arbejde og økonomistyre på. Løsningen fra NORRIQ realiserer virksomhedens ambitiøse vækststrategi. Amanda Seafoods er samtidig glad for, at den er blevet fri for den usikkerhed, der lå i den usupporterede ERP-løsning.

Øget transparens med alt samlet ét sted

Hos Amanda Seafoods erstatter løsningen fra NORRIQ en række separate, manuelle arbejdsprocesser og samler dem ét, centralt sted. Det øger gennemsigtigheden, sparer tid og sikrer værdifuld vidensdeling.  

Timingen for skiftet til den nye løsning var strategisk vigtigt. Målet var at indføre en ny ERP-løsning, inden virksomheden var vokset alt for voldsomt. På den måde sikrede Amanda Seafoods, at processerne var toptrimmede og parate til at håndtere væksten.

Automatiseret sporbarhed

Automatiseret sporbarhed på både råvare- og færdigvareniveau var helt central for Amanda Seafoods i forbindelse med opgraderingen af ERP-systemet. For selv om virksomheden aldrig har haft behov for at spore et dårligt parti råvarer, er det meget betryggende at vide, at man har ”en forsikring” i form af fuld sporbarhed, der sikrer hurtig og fejlfri sporing. Ikke mindst efter at virksomheden også er begyndt at producere køle- og tubevarer. Fuld, automatiseret sporing på LOT-niveau som en integreret del af ERP-systemet sikrer, at alle relevante medarbejdere kender produkthistorien, fordi de altid har nem adgang til alle data om de batches, der er på lager. Det er procesmæssigt et dramatisk løft i forhold til tidligere, hvor der kun kunne spores manuelt på færdigvareniveau – og kun en enkelt lagermedarbejder vidste, hvordan man gjorde.

"Overordnet har den samlede løsning og rådgivning fra NORRIQ hjulpet virksomheden til at blive procesorienteret i ordets bedste forstand."

Carsten ØvlisenTidl. økonomi- og produktionsdirektør

Amanda Seafoods

Vil I høre mere?

Book en uforpligtende snak med en IT-forretningskonsulent