Med frigivelsen af Microsoft Dynamics NAV 2018 får du nye, stærke muligheder for at tage næste skridt på vej mod jeres digitale transformation. Det handler om at effektivisere, automatisere og integrere alle jeres processer og jeres værdikæde, og give medarbejderne nem adgang til de bedste værktøjer og opdateret data, når og hvor som helst.


Nye muligheder for at skabe den integrerede virksomhed
Så er den nyeste version af verdens bedste forretningsløsning, Microsoft Dynamics NAV, landet. Med frigivelsen af den nye Microsoft Dynamics NAV 2018 flytter Microsoft endnu en gang barren for mulighederne for at skabe den integrerede virksomhed. 

NAV 2018 giver dig nye muligheder for at styre din virksomhed mere professionelt og effektivt. Hvis du vil se mulighederne live, så tilmeld dig vores store Dynamics konference, NORRIQ Microsoft Dynamics Day, som vi afholder primo februar 2018.

Hvilke nyheder er der i NAV 2018?
Men hvad er der egentlig sket i 2018-versionen? Der er kommet en række spændende forbedringer, og skal vi fremhæve nogle af dem, vil vi pege på: 

  • Microsoft Dynamics NAV er blevet endnu mere mobil
    De stærke mobile muligheder, som blev introduceret i Microsoft Dynamics NAV 2017, er blevet endnu bedre i NAV 2018. Det skyldes en ny, kraftigt forbedret webklient/universal app, der gør NAV endnu mere platformsuafhængig. Det giver jeres medarbejdere større frihed til at bruge NAV fra en hvilken som helst enhed, hvor og når det passer dem. Desuden er webkli-
    enten blevet endnu mere brugervenlig og overskuelig. 
  • Forbedret brugergrænseflade
    Brugergrænsefladen i webklienten er gjort mere brugervenlig og nemmere at tilpasse til jeres behov for at få overblik over grafer, statistikker, kunder m.v. Desuden er brugergrænsefladen gjort mere ensartet på tværs af NAV 2018 og Dynamics 365.
  • Endnu stærkere udnyttelse af kunstig intelligens
    NAV´s første skridt på vej mod at bruge kunstig intelligens blev taget i Microsoft Dynamics 2017, der gav adgang til machine learning i forbindelse med salgs- og lager forecast. Med NAV 2018 får din virksomhed flere muligheder for at udnytte kunstig intelligens i NAV gennem såkaldt kognitiv intelligens, der sætter NAV i stand til bedre at lære, huske, genkende og bedømme information. 
  • NAV 2018 bringes endnu tættere på Office 365 og Power BI
    NAV 2018 taler endnu bedre sammen med andre Microsoft-produkter, og giver endnu flere muligheder for at udnytte NAV-funktionalitet i andre programmer. Eksempelvis kan du udnytte NAV´s funktionalitet i Outlook og Power BI. Du kan f.eks. nemt og hurtigt oprette en ordre i NAV fra Outlook, eller få vist Power BI grafer over salget til en kunde ved blot at klikke på kundens stamdata-kort i NAV.    
     
  • Forbedrede rapporteringsmuligheder i Microsoft Excel
    Med en række nye rapporteringsskabeloner i Excel kan I effektivisere jeres rapporteringsprocesser (f.eks. i forbindelse med rapportering på balance, pengestrømsopgørelser etc.).  
  • Nye, smarte opgaveværktøjer øger produktiviteten
    Med de nye opgaveværktøjer i Microsoft Dynamics NAV 2018 kan du øge produktiviteten og fremdriften i opgaver og projekter. Opgaveværktøjerne gør det nemt for medarbejderne at få overblik over opgaver, se næste trin, og tjekke hvilke kollegaer, der er ansvarlige for hvilke dele af opgaven m.v.


Vil du vide mere om fremtidsplanerne for Dynamics?
På årets store Microsoft-partnerkonference, Directions, fortalte Microsoft om, hvor Dynamics platformen er på vej hen. Det har vi skrevet en artikel om, som vi gerne vil dele med dig.
​Læs artiklen om fremtidsplanerne for Microsoft Dynamics 

Vil du være blandt de første til at opleve nyhederne i NAV 2018? 
Deltag i NORRIQ Microsoft Dynamics Day - årets vigtigste Dynamics konference. Her kan du opleve alle nyhederne i Microsoft Dynamics NAV 2018, komme ind bag Microsofts nye digitale koncepter for den integrerede virksomhed – og få konkrete eksempler på, hvordan det skaber værdi for jer.

Læs mere om Dynamics Day og tilmeld dig her

Microsoft Dynamics NORRIQ Microsoft Dynamics NAV 2018 NAV 2018 Nyheder i NAV 2018 Dynamics 365 Microsoft Dynamics 365 Like

NORRIQ

Your business - simplified

NORRIQ delivers solutions for the whole Microsoft product-palette, with a focus on the clients' needs for 360° it-solutions. Our 300 dedicated consultants have delivered services and business solutions for more than 10.000 customers.
NORRIQ is one of the most important business partners for Microsoft.

da-DK