Forretningsdrift i coronaens tid
Hurtig omstilling er kendetegnene for de virksomheder, der overlever corona, når virus inficererer ordrebøger og regnskaber. Nogle har omlagt produktionen, så de leverer varer, der passer til den efterspørgsel, der er i markedet nu. Andre behøver ikke omlægge hverken produktion eller afskrive lagerbeholdning – de skal blot tilpasse forretningen til den måde, som markedet nu efterspørger varer. Og markedet efterspørger varer online mere end nogensinde før. Det gælder for både B2B og B2C.