"Det vigtigste i en webshop... hastighed!"

Virksomheden er gået fra 1.800 aktive varer i B2B webshoppen til 12.000+ i dag, og hele 36.000 varenumre ligger nu i PIM system – XPI Pro.

 ”Det vigtigste i en webshop… hastighed! Alt andet kan i min optik være lige meget, hvis ikke hastigheden er med. Hastighed er lig med nem tilgængelighed, og det er det samme, vores kunder siger,” siger marketingchef Kira Clausen, Stadsing.

”Grunden til, at også jeg lægger så meget vægt på hastighed, er, at mange af vores kunder handler flere gange om ugen. Så vi har rigtig mange gengangere; de kender ”hylderne” og ved præcis, hvor de skal klikke. Hvis ikke webshoppen kan følge med, går det ud over hele oplevelsen. Brugervenligheden er nummer to, for hvis ikke man kan finde rundt i webshoppen, så halter det også.”

”Performance har vi i fokus hele tiden, og vi stiller os ikke tilfredse med, at vi opnår en lidt bedre performance. Så kigger vi altid på, om der er steder, vi kan forbedre endnu mere. Og der tænker vi også, om vi kan fremtidssikre det, vi får udviklet. Er det noget, der kan svare sig for fremtiden, så udvikler vi det gerne nu,” siger Kira Clausen

Hastighed er vigtigt for din webshop

Unik Progressive Web App lanceres

Stadsing går nu helt nye veje i kundeservice og optimerer B2B webshop med en Progressive Web App til ordrelægning.

”Den skal gøre det meget nemmere for vores kunder at lave individuelle bestillingslister og lægge budget for bestillingslisterne og samtidig brugerstyre på medarbejderniveau, hvem der skal kunne bestille hvad. Det vil sige, at vi gør det muligt for vores kunder at have kunder i vores system og sikre, at budgettet overholdes. De kan også lave deres eget unikke sortiment og unikke bestillingslister,” fortæller Kira Clausen.

Hun venter sig meget af denne helt unikke løsning, der teknisk set gør det muligt at lave debitorstyring til flere niveauer direkte fra webshoppen. Den suppleres af en speciel kundeportal med favoritlister.

Stadsing har ligeledes for at imødekomme kunderne bedst muligt valgt at bibeholde produktkataloger, og der skal laves kataloggenerering ud fra PIM.

 

Progressive web app til ordrelægning

Fleksibelt PIM system dækker alle behov

”Det vigtigste for mig ved et PIM system er fleksibiliteten og også begrænsningen – forstået på den måde, at vi har nogle kompetencer her i huset, der kan administrere og varetage den meget komplekse håndtering af vores data, og så har vi dem, der egentlig alene har til opgave at ”putte i kasser”. Og der er det utrolig vigtigt, at systemet kan mestre begge dele. At man har den fleksibilitet, der ligger i, at man kan masseind- og udlæse data på en meget simpel måde med værktøjer, man allerede bruger i dag. Det har vi opnået med PIM XPI Pro løsningen fra NORRIQ, som på et splitsekund giver fuldstændig overblik over vores varesortiment. Her kan vi med det samme få nogle data ud, som vi ikke kan få andre steder,” siger Kira Clausen.

Stadsing og NORRIQ har et tæt samarbejde om såvel udvikling som den løbende drift.

”Vi har en god pingpong også om løsningerne, og så har vi frem for alt en rigtig hurtig respons, hvis jeg fejlmelder noget. Jeg har prompte svar i forhold til fejlmeldinger, og det er utrolig vigtigt, for vores kunder er der primært fra kl. 8 til kl. 16, så når jeg konstaterer en driftsfejl om morgenen, så forventer jeg, at den er løst inden for ganske kort tid,” Siger Kira Clausen.

Læs hele historien om Stadsing og se videointerviewet med Kira Clausen om B2B webshop med webshop integration til NAV.

Fleksibelt PIM system

Interesseret i, hvad PIM kan gøre for jer?

Jeres produktdata skal være ens overalt. Med en PIM-løsning fra NORRIQ får du en overlegen og intelligent løsning til at distribuere produktdata på tværs af mange forskellige kanaler.