.NET Developer, Ecommerce
Er du ansvarsbevidst, kundefokuseret og hjemmevant i krydsfeltet mellem rådgivning og teknologi, er det måske lige præcis dig, vi leder efter. Det er centralt, at du har lyst til at udfordre dig selv, og har mod på at hjælpe store kunder som f.eks. Illums Bolighus, Hummel, Stadsing, DCC Energi med flere. Til gengæld bliver du en del af et team, hvor håndværket og den tekniske kvalitet fylder meget, hvor vi sammen præger vores processer - og hvor alles mening tæller.
Eksperter i digital transformation
NORRIQ hjælper virksomheder med at indfri deres fulde forretningspotentiale gennem teknologi og digital transformation. Hos os får du en spændende hverdag i et af Danmarks største digitale konsulenthuse sammen med nogle af branchens dygtigste e-handelskonsulenter. Tonen er ambitiøs, men uhøjtidelig. Vi har højt til loftet, men kort til ledelsen og handling. Og så tror vi på, at succes starter med tilfredse medarbejdere, så vi gør en dyd ud af at tage os godt af hinanden.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Analyse, design og udvikling af e-handelsløsninger.
- Udvikling af fremtidssikring af løsninger, baseret på nye teknologier og koncepter.
- Vedligeholdelse og videreudvikling af eksisterende løsninger.
Vi leder efter dén person der:
- Har de nødvendige tekniske kompetencer, kan sætte sig ind i kundens forretning, og er god til at udtænke løsningsforslag, der skaber værdi for kunden
- Er passioneret omkring - og på forkant med - de nyeste teknologier
- Arbejder selvstændigt, men samtidig er en udpræget holdspiller, er struktureret og kvalitetsbevidst
- Overholder estimater og deadlines
- Kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket
- Er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
Faglige kompetencer
Vi forventer, at du har solid erfaring med følgende teknologier:
- C#
- SQL
- Content Management systemer
- Git
- Java-script
- HTML og CSS
Derudover vil det være en fordel hvis du kender til:
- Dynamicweb
- ASP.NET Core MVC
- NuGets og andre pakkesystemer, eksempelvis npm og bower
- Typescript
- Release management
- Vue.JS, React eller Angular.io
- Progressive Web Apps
- Integrationer, eksempelvis til web-services, rest kald, mm.
- ERP-systemer
- PIM-systemer
Vi har store forventninger – men også store muligheder
I stillingen som .NET udvikler i vores WEB team får du en unik mulighed for at forme dit eget job, tage ansvar og ejerskab og skabe en synlig succes for vores kunder. Du bliver en vigtig del af en ambitiøs og dynamisk afdeling i vækst, hvor din kompetence- og personlige udvikling står meget højt på vores prioriteringsliste. WEB-teamet er karakteriseret ved et usædvanligt stærkt sammenhold, der strækker sig både fra det faglige til det sociale. Vi dyrker et arbejdsmiljø præget af stor fleksibilitet og frihed under ansvar og vi kan garantere dig, at du får lov til at arbejde på den nyeste teknologi.
Du tilbydes desuden en attraktiv fast løn baseret på erfaring og kompetencer, pension, sundhedsforsikring og seks ugers ferie.
Sådan søger du jobbet:
Stillingen søges gennem vores hjemmeside. Tryk på "Søg stillingen" herunder. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Head of People and Culture, Mille Lund Jensen, på telefon 44517991 eller e-mail mlj@norriq.com. Bemærk venligt, at stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og at ansøgninger kun modtages gennem vores rekrutteringssystem.
Vi tilbyder
Græsset er grønnest, dér hvor det bliver vandet, og derfor tager vi os godt af vores medarbejdere. Sundhedsforsikring, fleksibilitet og et stærkt socialt fællesskab er blot nogle af de ting, vi byder på.

Work life / balance
Hos os rækker fleksibilitet langt udover en god hjemmearbejdsplads - det er også en af grundpillerne i måden, vi arbejder på. Forskellige livsfaser, giver forskellige forudsætninger for arbejdstid - og det ønsker vi at tilgodese.

Benefits
Vi er stolte af vores medarbejderfordele. Sundhedsforsikring (også til dine børn), pension, fri telefon og internet, forskellige fordelagtige medarbejderordninger og meget, meget mere.

Sundhed
Vi har fokus på sundhed hele vejen rundt, bl.a. i form af en sund madordning, motionsløb, cykelløb m.m. Vi kan dog godt finde på at fejre en succes med et lille stykke kage...

Udvikling
Hos NORRIQ står medarbejderudvikling højt på to-do-listen. Løbende medarbejderuddannelse, talentprogrammer og graduate programmer er en selvfølge hos os.