Senior Fullstack .NET Developer

Er du en erfaren Fullstack udvikler, der brænder for produktudvikling og for at bygge de ultimative kvalitetsløsninger? Vil du være en del af et team med høj faglighed og mulighed for at sparre med nogle af branchens dygtige folk? Så er du måske vores nye kollega til vores Product Management team!

Som vores nye Senior Fullstack .NET-Developer kommer du til at videreudvikle og vedligeholde løsninger integreret med Microsoft Dynamics Business Central. Vores løsninger er integrerede forretningsløsninger med multitenant webportal og mobil app frontends, platform til abonnementsstyring og signup samt backend microservices til håndtering af kunders pdf-fakturaer, hvor der aflæses faktura data via OCR og regelmotor til data. 

Projekterne er baseret på .NET(core), C#, Vue, Devexpress, Blazor, HTML, Xamarin Forms, SQL Server, IdentityServer (Oauth/Oidc), Entity Framework Core, CSS/SASS, Azure Kubernetes Services, OData og SOAP.

Din rolle hos NORRIQ

Du bliver en vigtig del af vores Product Management team, hvor innovation og integritet er vigtige parametre, og du er med til at bygge software, der understøtter NORRIQs kerneforretning. Hos NORRIQ er tonen er ambitiøs men uhøjtidelig. Vi har højt til loftet men kort til ledelse og handling. Og så tror vi på, at succes starter med tilfredse medarbejdere, så vi gør en dyd ud af at tage os godt af hinanden.

Dine primære arbejdsopgaver

Du vil i samarbejde med resten af teamet blive ansvarlig for:

  • Frontend- og backend udvikling
  • Devops, herunder test automatisering og CI/CD
  • Integration til ERP-løsningen Business Central
  • Løbende drift af global løsning med Azure Kubenetes Services og Trafik Manager
  • Sparring omkring arkitektur

Vi søger netop dig!

Vi forestiller os, at du har en længerevarende videregående uddannelse i computer science eller lignende. Du er desuden en udpræget teamplayer, og du besidder en solid forretningsforståelse. Derudover behersker du dansk og engelsk i både skrift og tale.

Derudover har du:

  • Erfaring med .NET, C#, HTML, CSS/SASS, SQL, Entity Framework, Git
  • Generelt lyst og interesse for udvikling, test og faglig stolthed
  • Entusiasme omkring at lære nyt, nye teknologier og nye metoder
  • Erfaring med automatisering af tests, herunder ui tests, unit tests

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med Blazor eller Xamarin Forms
  • Har erfaring med en eller flere af følgende: Azure Services (App Services, AKS, Service Bus, Blob Storage, Queues/Topics)

NORRIQ tilbyder dig

God trivsel er en af vores største styrker – vi tror på, at vores succes starter med tilfredse medarbejdere, hvorfor vi gør en dyd ud af at tage os godt af hinanden. Vores seneste trivselsmåling viser, at 99 procent af NORRIQs ansatte anbefaler os som arbejdsplads. Når vi spørger hvorfor, siger de: 

  • Autonomi og indflydelse
    Hos NORRIQ får du en unik mulighed for at forme dit eget job, tage ansvar og ejerskab, når du i samarbejde med dine kollegaer i Product Management teamet skaber synlige succeser for vores kunder. I stillingen som Senior Fullstack .NET Developer vægter din mening tungt, og du har afgørende betydning for NORRIQs fremtidige udvikling. Du har selvstændig indflydelse på, hvordan du løser opgaverne, samt tilrettelæggelse af din arbejdsdag, arbejdssted og tid.
  • Støtte og kollegiale relationer
    Du bliver en vigtig del af et ambitiøst, specialiseret og dynamisk team i vækst, hvor faglig sparring vægtes højt og hvor vi er gode til at give feedback, hjælpe og støtte hinanden. Dine fremtidige kollegaer er blandt de dygtigste og mest kompetente på området, hvorfor løbende kompetence- og personligudvikling står højt på vores prioriteringsliste. Det kræver plads til fordybelse, hvilket du kan gøre i sparring med dit stærkt specialiserede team i den tid, der afsættes i hverdagen, så vi sikrer branchens højeste faglige niveau.

  • Balance mellem arbejds- og privatliv 
    Vi har et arbejdsmiljø præget af stor fleksibilitet, frihed under ansvar og hvor arbejdsbyrden tilpasses din arbejdstid. Hos os er det nemlig vigtigt, at vores ansatte har tid til at dyrke privatlivet. Dertil får du en attraktivt fast løn, som matcher din erfaring og dine kompetencer, pension, sundhedsforsikring og seks ugers ferie. Desuden kan du nyde godt af andre attraktive personalegoder, såsom en lækker frokostordning og masser af sociale events.

Er du interesseret? 

Søg stillingen allerede i dag på vores hjemmeside. Søg jobbet ved at trykke på "Søg stillingen" herunder og bemærk venligst, at ansøgninger kun modtages gennem vores rekrutteringssystem. Har du yderligere spørgsmål? Så er du meget velkommen til at kontakte People Operations Director, Mille Lund Jensen, på telefon 44517991 eller e-mail mlj@norriq.com. Vi er altid glade for at høre fra branchens bedste udviklere. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor der løbende kaldes ind til samtale.

Søg jobbet her

NORRIQ tilbyder

Græsset er grønnest, dér hvor det bliver vandet - så vi tager os godt af vores medarbejdere. Hos os får du sundhedsforsikring, fleksibilitet og et stærkt socialt fællesskab - og meget mere.

image

Arbejds/-livet

Hos os er fleksibilitet meget mere end en god hjemmearbejdsplads - det er en af grundpillerne i måden, vi samarbejder på.

Forskellige livsfaser giver forskellige forudsætninger for arbejdstid - og det tilgodeser vi, naturligvis.

image

Medarbejderfordele

Vi sørger naturligvis for:

  • Sundhedsforsikring - også til dine børn
  • Fri telefon og internet
  • Flere medarbejderordninger.
image

Barsel

Børn er fremtiden. Måske vordende konsulenter. Vi sørger for gode forhold for nye forældre.

Vi giver blandt andet fuld løn til moren 4 uger før fødsel samt i 14 uger efter fødsel (barselsorlov) og fuld løn til moren/faren under de første 6 uger af forældreorloven.

image

Udvikling

Hos os står medarbejderudvikling højt på listen og vi tilbyder:

  • Medarbejderuddannelse
  • Talentprogrammer
  • Graduate programmer.