NORRIQs Talent Academy tilbyder…

Hos NORRIQ ved vi, at en stejl læringskurve og et struktureret program, men med masser af nye spændende udfordringer, skaber de bedste rammer for din udvikling. Derfor tilbyder vi i NORRIQ et Talent Academy designet specielt til dig, som vil eskalere din karriere på den bedst mulige måde. Lige nu søger vi Talenter i stillingen som enten Microsoft Dynamics 365 Business Central Udvikler eller -Konsulent.

Har du modet til at gøre en forskel? Hos os har du en stor betydning for de kunder, som du hjælper med at digitalisere og optimere deres forretninger. Har du allerede nu erfaring fra det private erhverv enten igennem et studierelevant job, eller har du haft arbejde før din uddannelse? Så er det især dig vi leder efter! Uanset dit nuværende niveau opnår du konstant udvikling fra start til slut, for vi sammensætter programmet efter dig, din passion og dit engagement. Du får ansvar fra dag ét!

NORRIQ er en af de vigtigste spillere i branchen, derfor har vi et ansvar for at udvikle talenter og tilføre nye dygtige ressourcer.

Mille, Head of People and Culture
NORRIQ
image

3 vigtige elementer der karakteriserer NORRIQs Talent Academy:

Del af Microsoft Associate pie_chart

Alle vores talenter får tidligt i forløbet en Microsoft Dynamics Certificering og dermed de optimale rammer for at booste læring i de basale og udvidede Business Central elementer hos en vores kompetente eksterne partnere. Der er en eftertragtet og anerkendt certificering forbundet med de 5-10 dages intense uddannelse.

Et stærkt socialt fællesskab account_circle

Alle vores Talents er tilknyttet et stærkt team af dygtige kollegaer, som vi kalder NORRIQ Talent Network. Igennem din rejse hos os introduceres du til mange forskellige af vores utallige NORRIQ eksperter. Netværket består blandt andet af en erfaren faglig mentor, en certificeret coach og du få en sparrings Buddy i din afdeling. Du starter også sammen med et team af andre Talenter, som du altid kan sparre med.

Din læring er i centrum hos os! school

En stejl og solid læringskurve med Talenterne i centrum sikres igennem et struktureret program og en individuel tilpasset karriereplan, hvor du får mulighed for at prøve dine skills af i mange sammenhænge både internt og eksternt. Programmet er designet sammen med eksperter inden for læring og innovative forandringsprocesser. Derfor møder vores Talenter også både Learning-by-doing, On-the-job training, workshops og self-directed-learning. Vi udfordrer dig, der hvor du er og hjælper hurtigt videre, uanset hvordan du kan lide at tilegne dig viden.

Talent Academy Program

Kernemodulerne

Vi har sammensat et stærkt program til vores Talent Academy med fire kernemoduler. Du vil få dyberegående indsigt i NORRIQ A/S som virksomhed og organisation. En udvidet forretningsforståelse og specialisering i den nyeste applikationsviden indenfor for NORRIQs produkt port folio er også helt central.

I rollen som udvikler eller konsulent i ERP bliver du ekspert i de nyeste teknologier indenfor Microsoft Dynamics og får mulighed for at specialisere dig. Talent Academys topprioritet er at ruste dig til en hverdag i rollen som ekstern, hvor rutinepræget arbejde ikke eksisterer, og du altid skal være skarp indenfor dit felt. Vi tager det seriøst, når vi taler om at skabe rum for din faglige og personlige kompetenceudvikling.

Vores succes starter nemlig med de dygtigste og mest ambitiøse medarbejdere – derfor gør vi også en dyd ud af at tage os godt af hinanden.  Vil du høre mere om indhold, netværket omkring Akademiet eller hvad NORRIQ tilbyder dig, så læs mere her.

Stærkt program til vores Talent Academy

NORRIQ Talent Network  

  • Faglig mentor
     
  • Buddy 
     
  • Coaching forløb 
     
  • NORRIQ Talent Network 
     
  • Manager Lunch 
     
  • Talent Teamet
     
  • Performance Review

Læringsformater i Academy

  • On-the-job training
     
  • Learning-by-doing
     
  • Workshop og seminar
     
  • Team projekter & cases
     
  • Jobrotation - NORRIQ 360˚
     
  • Self-directed-learning

NORRIQ som arbejdsplads

Hos NORRIQ tror vi på, at vores succes starter med tilfredse medarbejdere, hvorfor vi gør en dyd ud af at tage os godt af hinanden! God trivsel er en af vores største styrker, og spørger du kollegerne hvorfor, siger de; 

  • Autonomi og indflydelse
    Hos NORRIQ får du en unik mulighed for at forme dit eget job, tage ansvar og ejerskab, når du i samarbejde med dine kolleger i ERP-teamet skaber synlige succeser. Din mening vægter tungt, og du har afgørende betydning for NORRIQs fremtidige udvikling.  
     
  • Støtte og kollegiale relationer
    Du bliver en vigtig del af et ambitiøst, specialiseret og dynamisk team i vækst, hvor faglig sparring vægtes højt, og hvor vi er gode til at give feedback, hjælpe og støtte hinanden. Tonen er faglig og ambitiøs, men uhøjtidelig og humoristisk. Vi har højt til loftet, men kort til ledelse og handling.
     
  • Balance mellem arbejds- og privatliv
    Vi har et arbejdsmiljø præget af stor fleksibilitet og frihed under ansvar. Dertil får du en attraktivt fast løn, som matcher din erfaring og dine kompetencer, pension, sundhedsforsikring og seks ugers ferie. Du nyder også godt af andre attraktive personalegoder såsom en lækker frokostordning og masser af sociale events.

Vil du vide mere om vores Talenters erfaringer?

Niclas' erfaring med Graduate Programmet

Niclas' erfaring med Graduate Programmet

“I dag arbejder jeg med Microsoft Dynamics Business Central i rollen som Finanskonsulent, men for 4 år siden var jeg selv en del af NORRIQ Talent Academy. Jeg har en regnskabsuddannelse, en HD og mange års erhvervserfaring inden for Finans, men rollen som konsulent interesserede mig. Samspillet mellem IT og det finansielle økonomiske aspekt var grunden til at jeg søgte stillingen. Ideen om at booste min karriere ved at kombinere min tidligere erhvervserfaring med et Talent Program tiltalte mig. Programmet tilbød mig både en attraktiv uddannelse og Microsoft Certificering, et stærkt socialt fællesskab og et netværk af dygtige kolleger, samt masser af learning by-doing med en mentor på kundeprojekter. Det er en fantastisk måde at tilegne mig de kompetencer, som gør mig til en god konsulent i dag. Jeg følte mig værdsat fra dag et, også selvom jeg lavede fejl ind i mellem. Det er en del af processen. Det intensive Talent Program giver en unik mulighed for at eskalere din udvikling af både personlige og faglige kompetencer og en vild karriere, men det er ikke for alle. Du skal være ambitiøs, resultatorienteret og klar på en udfordring. Er du det, så kan jeg kun anbefale dig at søge ind på vores nye Talent Academy. Uanset hvor meget erfaring du har inden, vil det virkelig give din karriere et kæmpe skub fremad!​"
 

Niclas Vorre 
Finans Konsulent 

Tidligere Graduate med specialisering i produktion

Tidligere Graduate med specialisering i produktion

"Min rejse hos NORRIQ startede som Graduate i rollen ERP-konsulent og i dag 5 år senere er jeg Product Lead. Jeg har været superglad for at være en del af NORRIQs Graduate Program, da det virkelig satte skub i min karriere. Min baggrund er indenfor Global Business Engineering og Operations and SCM. Jeg har altid været passioneret for at arbejde med optimering af produktionsprocesser og SCM. Min interesse for teknologi og det effektiviseringspotentiale der ligger i et moderne ERP-system, blev kun større, da vi hos min første arbejdsgiver, en stor international produktionsvirksomhed, skulle implementere SAP. Idéen om at forbedre forskellige forretninger og hele tiden møde nye komplekse problemstillinger motiverede mig, hvorfor rollen som ERP Konsulent var helt perfekt for mig. De mange forskellige opgaver giver en spændende og varieret hverdag, hvor jeg bliver udfordret og udvikler mig hele tiden. Dette gælder både dengang som Graduate og i min nuværende rolle som Product Lead. Faglig sparring og støtte fra erfarne kollegaer, de andre Graduates og min mentor gjorde mig tryg i forløbet. Min dygtige faglig mentor sørgede for, at jeg fik en stejl læringskurve, men han kastede mig også ud i projekter dag et. Det betyder utrolig meget i starten at kunne dele viden og erfaringer med andre graduates. Det at dele oplevelsen med andre, som går igennem det samme, giver mulighed for at vende og diskuterede ting. Vi har arbejdet mange timer på at specialisere os og det har resulteret i stærke venskaber."

Daniel Georg Thestrup Hvid

Product Lead, Logistics
Rollen som ERP-udvikler

Rollen som ERP-udvikler

"Jeg er udvikler hos NORRIQ og kan kun sige det er fantastisk at være en del af en så spændende og dynamisk organisation. Da jeg startede som ny i rollen som ERP-udvikler direkte fra min Cand.IT i Software ingenuer, var det fedeste nok følelsen af at være en del af en større motor, hvor mit arbejde gør en kæmpe forskel. Det at være en del af en større helhed af kompetente kollegaer, hvor jeg bidrager til større projekter, giver mig et kick i hverdagen. I min tid som ERP-udvikler i branchen, har jeg mødt mange forskellige virksomheder og jeg får lov til både at være arkitekt og håndværker på samme tid. Det er fantastisk at have ansvaret for at hjælpe kunderne med at løse deres problemer – jeg føler virkelig, at vi gør en forskel. Jeg glæder mig til at være en det af NORRIQ Talent Academy og få lov til at hjælpe andre ind i rollen. I Talent Programmet vil du få mig som sparrings buddy og sammen får vi kørt dig i stilling som ERP-udvikler."

Simon Blaabjerg Frandsen
Developer ERP 

 

Kontakt HR

Vi er altid på jagt efter dygtige og engagerede mennesker, der brænder for det, de gør - både fagligt og socialt
Kan du genkende dig selv i den beskrivelse, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til vores HR afdeling.