Client Engagement Manager (CEM)

Kan du indtage en central rolle i et stærkt salgsteam? Og har du lyst til at blive en del af et internationalt IT-konsulenthus, der igennem indlevende rådgivning og stærke løsninger hjælper kunder med at indfri deres fulde digitale potentiale? Så er du måske vores nye Client Engagement Manager.

print

Vores salgsteam har travlt og mangler en kollega, der kan skabe gode relationer og forretningsmæssig værdi for vores kunder. Stillingen som Client Engagement Manager er afgørende for salgsteamets samlede succes, så det er vigtigt, at du motiveres af og trives i en stilling, hvor du med stort engagement, gåpåmod og energi kan jonglere flere bolde ad gangen. Du skal supportere og understøtte vigtige salgs- og kundeopgaver for vores erfarne Senior Client Excecutives og bliver desuden ansvarlig for din egen kundeportefølje.

Om NORRIQ

NORRIQ er eksperter i moderne IT-løsninger inden for Dynamics 365 Business Central/NAV, CRM, Business Intelligence og e-handel. Vi servicerer flere tusinde virksomheder over hele verden, her i blandt virksomheder som Carlsberg, Hummel, Normann Copenhagen, Heineken og Illums Bolighus.

NORRIQ er et af Danmarks største IT-konsulenthuse og en af Microsofts vigtigste Business Partnere. Vi beskæftiger 300 medarbejdere på vores kontorer i Danmark, Belgien, Tyskland, Tunesien og England.

Hos NORRIQ udfordrer vi kunderne og hinanden for at skabe værdi og gode kundeoplevelser. Omgangstonen er uformel, det faglige niveau er højt, og vi er hinandens sparringspartnere og inspirationskilder. I dit arbejde vil du være understøttet af et helt unikt bagland, hvor alle er specialiseret inden for de forskellige forretningsområder, NORRIQ beskæftiger sig med. Du vil selvfølgelig få oplæring i de produkter og ydelser, vi sælger.

Dine ansvarsområder

Du skal i tæt samarbejde med vores erfarne Senior Client Executives hjælpe vores kunder med at indfri deres fulde forretningspotentiale gennem teknologi og digital transformation. Du skal understøtte vores Senior Client Executives i deres arbejde, bl.a. med kundeforespørgsler, tilbudsudarbejdelse og meget andet. Du får desuden ansvaret for din egen kundeportefølje, som du skal vedligeholde og udvikle. Dialog med kunderne vil hovedsageligt være via telefon og mail, hvorfor du skal være stærk i kommunikation og motiveres af dialog og relationer.

Dagligdagen vil bestå af:

  • Opfølgning på kunder i forhold til aktuelle aktiviteter, såsom webinar, seminar og lignende
  • Struktureret vedligehold og udvikling af egen kundeportefølje
  • Håndtering af kundeforespørgsler i forhold til priser, licenser, leverancer, indsigelser og meget andet
  • Løbende vedligehold og kvalitetssikring af vores CRM-system
  • Korrekturlæsning på tilbud og kontrakter
  • Udarbejde og indhente underskrifter på vores standardkontrakter
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med arbejdet i en travl salgsafdeling

Den helt rigtige Client Engagement Manager

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det er mere væsentligt, at du har relevant flerårig erfaring fra IT-virksomhed, og gerne med erfaring inden for Dynamics 365 NAV/CRM. Vi forventer, at du har god IT- og forretningsforståelse, da dette vil være afgørende for din succes i rollen. Du skal være serviceminded til fingerspidserne – både over for kunderne og dine kollegaer. Det er afgørende, at du er en meget stærk kommunikator, som taler og skriver flydende dansk. Ydermere skal du kunne begå dig såvel mundtligt og skriftligt på engelsk.

Du beskriver dig selv som et energisk og udadvendt menneske, der arbejder struktureret og selvstændigt, og som overholder aftaler og deadlines. Du sætter en ære i at levere et højt serviceniveau, både internt og eksternt. Du kan se dig selv i et miljø, hvor sparring, faglighed og professionalisme vægter tungt – og hvor ærlighed og humor er en stor del af hverdagen.

NORRIQ tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling, hvor du bliver en del af et stærkt team, men også får mulighed for at arbejde selvstændigt
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Støtte og sparring fra nogle af markedets dygtigste kollegaer
  • Løn, der forhandles efter kvalifikationer, pension- og sundhedsforsikringspakke
  • Fokus på medarbejdertrivsel, herunder seks ugers ferie, frokostordning og andre attraktive personalegoder

Kan du se dig selv i stillingsbeskrivelsen, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning på:job@norriq.com

Bemærk at vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller NORRIQ, er du meget velkommen til at kontakte Sales & Industry Manager, Allan Petersen på: Allan.Petersen@norriq.com eller 4451 8023. Alternativt Head of Talent Management, Mille Lund Jensen på tlf. 4451 7991.

 

Se vores øvrige ledige jobs

Vi tilbyder

Græsset er grønnest, dér hvor det bliver vandet, og derfor tager vi os godt af vores medarbejdere. Sundhedsforsikring, fleksibilitet og et stærkt socialt fællesskab er blot nogle af de ting, vi byder på.

image

Work life / balance

Hos os rækker fleksibilitet langt udover en god hjemmearbejdsplads - det er også en af grundpillerne i måden, vi arbejder på. Forskellige livsfaser, giver forskellige forudsætninger for arbejdstid - og det ønsker vi at tilgodese.

image

Benefits

Vi er stolte af vores medarbejderfordele. Sundhedsforsikring (også til dine børn), pension, fri telefon og internet, forskellige fordelagtige medarbejderordninger og meget, meget mere.

image

Sundhed

Vi har fokus på sundhed hele vejen rundt, bl.a. i form af en sund madordning, motionsløb, cykelløb m.m. Vi kan dog godt finde på at fejre en succes med et lille stykke kage...

image

Udvikling

Hos NORRIQ står medarbejderudvikling højt på to-do-listen. Løbende medarbejderuddannelse, talentprogrammer og graduate programmer er en selvfølge hos os.

Kontakt HR

Vi er altid på jagt efter dygtige og engagerede mennesker, der brænder for det, de gør - både fagligt og socialt
Kan du genkende dig selv i den beskrivelse, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til vores HR afdeling.

Send en e-mail til HR
da-DK
Kontakt os

NORRIQ anvender egne cookies samt cookies fra tredjeparter for at få hjemmesiden til at fungere og lette brugen, vise målrettede annoncer til dig, til trafikmåling og til at tracke dit besøg på norriq.dk. Ved at klikke videre giver du samtykke til denne brug af cookies. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere cookies i din browser.