Er du markedets dygtigste Lead Business Architect til Business Central/NAV?

Vil du spille en nøglerolle for virksomheders digitale transformation? Kan du tænke og formulere visionen for forandringen af kundens processer og forretning? Kan du gå forrest i en forretningsmæssig forankret dialog om det optimale samspil mellem Business Central/NAV, forretning, processer og mennesker? Så er det måske dig, vi leder efter.

print

NORRIQ er sat i verden for at hjælpe virksomheder med at indfri deres forretningspotentiale gennem teknologi og digital transformation. Vi udfordrer hver dag både kunder og hinanden for at skabe de bedste resultater og oplevelser. Omgangstonen er uformel, det faglige niveau er højt, og vi er hinandens sparringspartnere og inspirationskilder. I dit arbejde, vil du altså være understøttet af et helt unikt og fagligt stærkt bagland.

Vores Lead Business Architect er nøglepersonen i de rejser, vi fører vores kunder igennem; fra formulering af visionen - til forandringen er gennemført. Du er bindeleddet mellem forretning og processer, teknologi og mennesker, visioner og muligheder. Du rådgiver kunden om udnyttelsen af de muligheder, som Business Central/NAV tilbyder. Du går forrest i dialogen med kunden og sikrer sammen med projektledelsen, at projektet er forretningsmæssigt forankret og relevant for brugerne.

Rollen som Business Architect

Som Lead Business Architect vil du have den centrale rolle i salgsforløbet og i levering af NORRIQ’s større Business Central/NAV projekter. De større projekter er også bemandet med kompetencer inden for vores forskellige forretningsområder f.eks. e-handel, Dynamics 365 (CRM) og BI. Du kommer til at arbejde med følgende områder i et tæt samarbejde med dine kollegaer:

  • Deltage i pre-sales aktiviteter
  • Afklare og udforme visioner og mål for kundens projekt
  • Anbefaling til fremtidig løsningsarkitektur i tæt samarbejde med specialisterne inden for NORRIQs forskellige forretningsområder
  • Ansvarlig for applikations-/løsningsarkitektur i projektet
  • Sikre kunderne udfordres på deres behov/krav for at sikre maksimal udnyttelse af løsningen med minimal tilpasning
  • Gennemføre analyse, design og udarbejdelse af løsningsdesign, i tæt samarbejde med øvrig leveranceorganisation

Faglige kompetencer

Du kan via interviews og workshops analysere og beskrive kundernes forretningsmodeller og overordnede behov/krav. Kort sagt så forventer vi, at du forstår at sætte din forretningsmæssige og tekniske forståelse i spil og tænke forretning før teknologi. Vi forestiller os, at du i dag sidder i en rolle som Senior Business Central/NAV konsulent og drømmer om at tage det næste skridt i din karriere. For at få succes i rollen som Lead Business Architect er det vigtigt, at du:

  • Har +10 års erfaring med implementering af ERP-løsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV (Navision) og er interesseret i at arbejde med Business Central
  • Du har erfaring med levering af konsulentydelser: Procesbeskrivelse, behovsanalyse, use cases, løsningsdesign o. lign.
  • Har erfaring med levering af løsninger på tværs af flere kanaler/platforme, men det er ikke et must.
  • Har overordnet kendskab til andre Microsoft teknologier som f.eks. Dynamics 365 og Power BI, men det er ikke et must.

Personlige kompetencer

  • ​Du er struktureret og kan holde fokus på opgaverne, selvom der er mange interessenter i spil. Dette betyder også, at du skal være bevidst om altid at levere høj kvalitet og værdi – og vigtigst af alt, så forstår du vigtigheden af integritet og troværdighed.
  • Du befinder dig godt med en bred berøringsflade og er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt.
  • Det falder naturligt for dig at tage ansvar og træffe beslutninger.
  • Du formår som person at få hele holdet med i respekt for den enkelte, både hos kunden og hos NORRIQ.
  • Du er vant til at arbejde projektorienteret og evner at samarbejde på flere niveauer i kundernes organisation.

NORRIQ tilbyder

  • En afgørende og strategisk vigtig stilling, hvor det forventes at du ønsker at have afgørende indflydelse på virksomhedens fortsatte vækst
  • Tæt samarbejde med NORRIQs øverste ledelse
  • Mulighed for at styrke din tværfaglighed på tværs af NORRIQs teknologier
  • Et miljø med høj faglighed og mulighed for kollegial sparring
  • En åben og uformel omgangstone
  • Løn efter kvalifikationer samt pension- og forsikringspakke
  • Fokus på medarbejdertrivsel, herunder seks ugers ferie, frokostordning og andre attraktive personalegoder.

Sådan søger du jobbet

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Send materialet til os på: job@norriq.com

Bemærk, at vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger, da stillingen skal besættes hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Svendsen, på: 21 67 27 43 eller Henrik.Svendsen@norriq.com

Se vores øvrige ledige jobs

Vi tilbyder

Græsset er grønnest, dér hvor det bliver vandet, og derfor tager vi os godt af vores medarbejdere. Sundhedsforsikring, fleksibilitet og et stærkt socialt fællesskab er blot nogle af de ting, vi byder på.

image

Work life / balance

Hos os rækker fleksibilitet langt udover en god hjemmearbejdsplads - det er også en af grundpillerne i måden, vi arbejder på. Forskellige livsfaser, giver forskellige forudsætninger for arbejdstid - og det ønsker vi at tilgodese.

image

Benefits

Vi er stolte af vores medarbejderfordele. Sundhedsforsikring (også til dine børn), pension, fri telefon og internet, forskellige fordelagtige medarbejderordninger og meget, meget mere.

image

Sundhed

Vi har fokus på sundhed hele vejen rundt, bl.a. i form af en sund madordning, motionsløb, cykelløb m.m. Vi kan dog godt finde på at fejre en succes med et lille stykke kage...

image

Udvikling

Hos NORRIQ står medarbejderudvikling højt på to-do-listen. Løbende medarbejderuddannelse, talentprogrammer og graduate programmer er en selvfølge hos os.

Kontakt HR

Vi er altid på jagt efter dygtige og engagerede mennesker, der brænder for det, de gør - både fagligt og socialt
Kan du genkende dig selv i den beskrivelse, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til vores HR afdeling.

Send en e-mail til HR
da-DK
Kontakt os

NORRIQ anvender egne cookies samt cookies fra tredjeparter for at få hjemmesiden til at fungere og lette brugen, vise målrettede annoncer til dig, til trafikmåling og til at tracke dit besøg på norriq.dk. Ved at klikke videre giver du samtykke til denne brug af cookies. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere cookies i din browser.