Er du marketingekspert - med marketingchef potentiale?

Er du en stærk marketing-profil, der elsker at eksekvere i højt tempo - og med mindst lige så høj faglighed? Så er det måske dig, vi leder efter.

print

NORRIQ er sat i verden for at hjælpe virksomheder med at indfri deres forretningspotentiale gennem teknologi og digital transformation – og vi er i rivende udvikling. Vi er på udkig efter en erfaren, dynamisk og ambitiøs Marketing Consultant med speciale i B2B-markedsføring.

Som Marketing Consultant i NORRIQ skal du udvikle, implementere og optimere vores marketingaktiviteter i det danske marked på tværs af hele vores forretning, der dækker ERP, CRM, Business Intelligence og e-handel.

Du brænder for B2B-marketing og har arbejdet med disciplinen i en del år. Du føler dig klar til at tage mere ansvar og snart tage skridtet til at blive Marketing Manager.   

Du ved, at marketing i sidste ende handler om at skabe salgsresultater – og det motiverer dig helt enormt. Du ved også, at man ikke kan gå på kompromis med kvalitet, og at travlhed er et vilkår i en marketingafdeling. Og så forstår du vigtigheden af samtidig at have det sjovt med dine kollegaer.

Du er hands-on-orienteret, og har naturligvis indgående erfaring med alle discipliner inden for B2B-marketing mixet. Lige fra Account Based Marketing til Dialogue Marketing, og så har du et stærkt digitalt mindset. Du nyder at arbejde operationelt, men kan også bidrage i taktiske diskussioner - og en gang imellem også i de mere strategiske.  

Du arbejder selvstændigt, effektivt, og syntes det er sjovt at have mange bolde i luften.

Du kommer til at indgå i en kompetent og ambitiøs international marketingorganisation og referere til NORRIQs Chief Marketing Officer.   

Dine arbejdsopgaver

I jobbet som Marketing Consultant kommer du til at arbejde med både inbound og outbound marketing. Blandt andet kommer du til at arbejde med:

  • Rådgivning og sparring til vores sælgere
  • Deltage i udvikling af marketingstrategi
  • Rapportering af resultater
  • Udførelse af marketingopgaver som:
  • Vedligeholdelse og optimering af digitale platforme
  • Udarbejdelse af landingssider til kampagner
  • Udarbejdelse af kampagnemateriale
  • Opsætning og optimering af Facebook og LinkedIn annoncering
  • Løbende vedligeholdelse af søgemaskineoptimering og Google Ads
  • Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve
  • Udvikle og implementere webinarer og seminarer

Dine kvalifikationer

  • Marketingekspert med erfaring inden for B2B IT-relaterede produkter eller tjenester
  • Stærk digital profil
  • Pragmatisk hands-on-tilgang
  • Dybdegående erfaring med CMS, CRM og Marketing Automation, som f.eks. DynamicWeb, Microsoft Dynamics CRM og måske Adobe Creative Suite
  • Meget effektiv holdspiller og bidragyder
  • Flydende på engelsk og dansk
  • Stærke kommunikative og menneskelige kompetencer, der gør dig i stand til at samarbejde effektivt på tværs af en mangfoldig organisation

NORRIQ tilbyder

  • Et spændende job med indflydelse på virksomhedens udvikling og vækst
  • Et miljø med høj faglighed og mulighed for kollegial sparring
  • En åben og uformel omgangstone
  • Løn efter kvalifikationer samt pensions- og forsikringspakke
  • Fokus på medarbejdertrivsel og udvikling, seks ugers ferie, god frokost og andre attraktive personalegoder

Sådan søger du jobbet

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Send materialet til os på: job@norriq.com

Vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger, da stillingen skal besættes hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Koncern Marketingdirektør Rasmus Overbeck Christensen på 21189345 / rasmus.overbeck.christensen@norriq.com

Se vores øvrige ledige jobs

Vi tilbyder

Græsset er grønnest, dér hvor det bliver vandet, og derfor tager vi os godt af vores medarbejdere. Sundhedsforsikring, fleksibilitet og et stærkt socialt fællesskab er blot nogle af de ting, vi byder på.

image

Work life / balance

Hos os rækker fleksibilitet langt udover en god hjemmearbejdsplads - det er også en af grundpillerne i måden, vi arbejder på. Forskellige livsfaser, giver forskellige forudsætninger for arbejdstid - og det ønsker vi at tilgodese.

image

Benefits

Vi er stolte af vores medarbejderfordele. Sundhedsforsikring (også til dine børn), pension, fri telefon og internet, forskellige fordelagtige medarbejderordninger og meget, meget mere.

image

Sundhed

Vi har fokus på sundhed hele vejen rundt, bl.a. i form af en sund madordning, motionsløb, cykelløb m.m. Vi kan dog godt finde på at fejre en succes med et lille stykke kage...

image

Udvikling

Hos NORRIQ står medarbejderudvikling højt på to-do-listen. Løbende medarbejderuddannelse, talentprogrammer og graduate programmer er en selvfølge hos os.

Kontakt HR

Vi er altid på jagt efter dygtige og engagerede mennesker, der brænder for det, de gør - både fagligt og socialt
Kan du genkende dig selv i den beskrivelse, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til vores HR afdeling.

Send en e-mail til HR
da-DK
Kontakt os

NORRIQ anvender egne cookies samt cookies fra tredjeparter for at få hjemmesiden til at fungere og lette brugen, vise målrettede annoncer til dig, til trafikmåling og til at tracke dit besøg på norriq.dk. Ved at klikke videre giver du samtykke til denne brug af cookies. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere cookies i din browser.