Vi har brug for flere af de allerskrappeste Microsoft Dynamics NAV konsulenter

Er du en erfaren Microsoft Dynamics NAV konsulent, og vil du gerne udfordres? Så skulle du overveje et job hos en af Nordens største leverandører af Microsoft Dynamics NAV. Om du vil arbejde med base på Sjælland eller i Jylland er op til dig.

print

Lokation: Brøndby

NORRIQ er et internationalt IT-konsulenthus i dynamisk vækst, og vi har brug for at få dig ombord, hvis du hører til de allerskrappeste NAV-konsulenter – gerne med erfaring med kunderådgivning, analyser og opgaveestimering.

Som vores nye Microsoft Dynamics NAV-konsulent bliver du en del af et dedikeret Microsoft Dynamics ERP-hus med samlet set 50 Dynamics NAV-konsulenter og udviklere. I alt er vi 300 medarbejdere fordelt på 11 kontorer i Danmark, Belgien, Holland, Storbritannien og Tunesien. Med udgangspunkt i vores dybe branchekendskab og 360˚ servicekoncept leverer vi integrerede og standardiserede forretningsløsninger, der effektiviserer og forenkler hverdagen for 10.000 kunder i 40 lande. Vi er desuden en af Microsofts vigtigste globale partnere.

Spændende udfordringer for dig med de rette kvalifikationer

Du får mulighed for at arbejde med meget varierede kunder, projekter og teknologier. Du kommer til at arbejde med presale, analyse, design af udviklingsopgaver, test, implementering og uddannelse. Derudover kommer du til at lave tilbud og kontrakter til kunder.

Du vil ofte være ankermand i kundeprojekter, og få ansvar for at leveringen sker inden for den aftalte tidsramme og det aftalte budget. I kundeprojekter vil du være den, der koordinerer og samarbejder med vores øvrige afdelinger og derigennem sikrer, at kunden oplever en samlet og integreret løsning. 

Det er op til dig, hvor du vil have kontor

Du bestemmer selv, om du vil arbejde med base i vores kontor i Brøndby og Aalborg.

Din personlige profil

  • Du har erfaring fra en lignende stilling samt bred forretningsviden
  • Du har et bredt kendskab til Microsoft Dynamics NAV applikationen
  • Du har flere års erfaring fra Microsoft Dynamics NAV- og it-projekter
  • Du ser holistisk på kundernes problemstillinger, og du er god til at finde løsninger på deres udfordringer
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med 360 graders løsninger, der består af flere it-produkter
  • Erfaring med projektledelse vil være et ekstra plus
  • Du har en solid forretningsforståelse, og du er god til at kommunikere om løsninger i et klart sprog, som kunderne forstår
  • Du er i stand til at leve op til NORRIQs kerneværdier: Troværdig, engageret og værdiskabende. Dette er hjørnestenene i vores samarbejde med kunderne. 

Personlige kompetencer

  • Du er struktureret og resultatorienteret
  • Du er disiplineret og målrettet
  • Du overholder estimater og deadline
  • Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

NORRIQ tilbyder

  • En spændende og udviklende stilling med stor mulighed for at få en afgørende indflydelse på virksomhedens fortsatte positive udvikling
  • Et miljø med høj faglighed og mulighed for kollegial sparring
  • En åben og uformel omgangstone
  • Løn efter kvalifikationer samt pension- og forsikringspakke
  • Fokus på medarbejdertrivsel, herunder seks ugers ferie, frokostordning og andre attraktive personalegoder

Sådan søger du jobbet

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Send materialet til os på: job@norriq.com

Bemærk, at vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger, idet stillingen skal besættes hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Head of Talent Management, Mille Lund Jensen, på telefon 44517991 eller e-mail mlj@norriq.com.

Se vores øvrige ledige jobs

Vi tilbyder

Græsset er grønnest, dér hvor det bliver vandet, og derfor tager vi os godt af vores medarbejdere. Sundhedsforsikring, fleksibilitet og et stærkt socialt fællesskab er blot nogle af de ting, vi byder på.

image

Work life / balance

Hos os rækker fleksibilitet langt udover en god hjemmearbejdsplads - det er også en af grundpillerne i måden, vi arbejder på. Forskellige livsfaser, giver forskellige forudsætninger for arbejdstid - og det ønsker vi at tilgodese.

image

Benefits

Vi er stolte af vores medarbejderfordele. Sundhedsforsikring (også til dine børn), pension, fri telefon og internet, forskellige fordelagtige medarbejderordninger og meget, meget mere.

image

Sundhed

Vi har fokus på sundhed hele vejen rundt, bl.a. i form af en sund madordning, motionsløb, cykelløb m.m. Vi kan dog godt finde på at fejre en succes med et lille stykke kage...

image

Udvikling

Hos NORRIQ står medarbejderudvikling højt på to-do-listen. Løbende medarbejderuddannelse, talentprogrammer og graduate programmer er en selvfølge hos os.

I tvivl om det skal være NORRIQ?

Vi vil gerne kontakte dig og fortælle mere om NORRIQ, såfremt du overvejer at gøre karriere hos os.

Udfyld dine oplysninger og vi vil kontakte dig hurtigst muligt

da-DK
Kontakt os

NORRIQ anvender egne cookies samt cookies fra tredjeparter for at få hjemmesiden til at fungere og lette brugen, vise målrettede annoncer til dig, til trafikmåling og til at tracke dit besøg på norriq.dk. Ved at klikke videre giver du samtykke til denne brug af cookies. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere cookies i din browser.