Senior Client Executive (SCE) til teknologihus i rivende udvikling

Brænder du for at hjælpe virksomheder med at indfri deres digitale potentiale? Og er du parat til at mødes med beslutningstagere i dansk erhvervsliv, forstå deres forretning og sammensætte tilbud på IT-løsninger, der vil skabe resultater i hele deres værdikæde? Så er det måske dig, vi leder efter.

print

NORRIQ er sat i verden for at hjælpe virksomheder med at indfri deres forretningspotentiale gennem teknologi og digital transformation. Vi er specialister inden for ERP, CRM, BI og e-handel – og vi er i rivende udvikling. Vi er på udkig efter en erfaren, dynamisk og ambitiøs Senior Client Executive, der kan bringe kunderne videre på deres digitale rejse. 

Som Senior Client Executive er du ansvarlig for salg af vores IT-løsninger til dine egne kunder - hovedsageligt på Sjælland. Du skal rådgive virksomhederne om, hvordan vores løsninger og services kan gøre deres forretning mere enkel, effektiv og profitabel.

Du vil i tæt samarbejde med vores dygtige specialister og projektledere være ansvarlig for at udarbejde oplæg til kunderne, der viser hvordan de kan indfri hele deres potentiale med de nyeste teknologier og bedste forretningsløsninger.  

Branchefokus og plads til udvikling

Denne stilling henvender sig særligt til dig, der synes, at Handel & Engros (H&E) og Professionel Service Automation (PSA) er spændende brancher. Du får nemlig muligheden for at arbejde målrettet med virksomheder i disse industrier. Det betyder også, at du bliver involveret, når vi skal udvikle næste års strategiske mål.  

Du ved alt om Microsofts forretningsløsninger

Et grundlæggende kendskab til Microsofts’ forretningsløsninger, kombineret med en solid forretningsforståelse, er en forudsætning. Du skal forstå virksomheders funktioner og værdikæde og have indsigt i digitaliseringens betydning for disse. Du har stor erfaring med it-løsningssalg og trives i et resultatorienteret miljø.

Kort fortalt forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant forretningsmæssiguddannelse såsom cand.merc. eller lignende
  • Har minimum 10 års erfaring med salg af forretningsbaseret IT-løsningssalg og kan dokumentere gode salgsresultater
  • Kan udarbejde vindende præsentationer/tilbud og føre forhandlinger på ledelsesniveau
  • Skriver og taler flydende dansk og engelsk.

Hvad tilbyder vi?

​Først og fremmest tilbyder vi en spændende og udfordrende stilling, hvor du bliver en del af et stærk team, men også har et stort ansvar for egen succes. Hos NORRIQ ved vi, at græsset er grønnest, der hvor det bliver vandet. Derfor står medarbejdertrivsel, faglig udvikling og et sundt arbejdsmiljø højt på vores agenda. Lønnen fastsættes ud fra dine kvalifikationer, og så får du selvfølgelig en god pension- og sundhedsforsikringspakke, seks ugers ferie, frokostordning og andre attraktive personalegoder.

Sådan søger du jobbet

Har du spørgsmål til stillingen, eller behov for flere gode grunde til, at du skal være vores nye Senior Client Executive, kan du kontakte Sales & Industry Manager, Allan Petersen, på 4451 8023 eller på allan.petersen@norriq.com. Alternativt Head of Talent Management, Mille Lund Jensen, på tlf. 4451 7991.

Send din ansøgning til os på: job@norriq.com - vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Se vores øvrige ledige jobs

Vi tilbyder

Græsset er grønnest, dér hvor det bliver vandet, og derfor tager vi os godt af vores medarbejdere. Sundhedsforsikring, fleksibilitet og et stærkt socialt fællesskab er blot nogle af de ting, vi byder på.

image

Work life / balance

Hos os rækker fleksibilitet langt udover en god hjemmearbejdsplads - det er også en af grundpillerne i måden, vi arbejder på. Forskellige livsfaser, giver forskellige forudsætninger for arbejdstid - og det ønsker vi at tilgodese.

image

Benefits

Vi er stolte af vores medarbejderfordele. Sundhedsforsikring (også til dine børn), pension, fri telefon og internet, forskellige fordelagtige medarbejderordninger og meget, meget mere.

image

Sundhed

Vi har fokus på sundhed hele vejen rundt, bl.a. i form af en sund madordning, motionsløb, cykelløb m.m. Vi kan dog godt finde på at fejre en succes med et lille stykke kage...

image

Udvikling

Hos NORRIQ står medarbejderudvikling højt på to-do-listen. Løbende medarbejderuddannelse, talentprogrammer og graduate programmer er en selvfølge hos os.

Kontakt HR

Vi er altid på jagt efter dygtige og engagerede mennesker, der brænder for det, de gør - både fagligt og socialt
Kan du genkende dig selv i den beskrivelse, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til vores HR afdeling.

Send en e-mail til HR
da-DK
Kontakt os

NORRIQ anvender egne cookies samt cookies fra tredjeparter for at få hjemmesiden til at fungere og lette brugen, vise målrettede annoncer til dig, til trafikmåling og til at tracke dit besøg på norriq.dk. Ved at klikke videre giver du samtykke til denne brug af cookies. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere cookies i din browser.