Automatiser bonus, afgifter og gebyrhåndtering nemt i Business Central
BTA-løsningen er en filtrerings- og beregningsmotor, som gør det nemt at opbygge, håndtere og afregne differentierede hensættelser, bonusser, gebyrer, afgifter, rabatter mv. i Business Centrals økonomistyringsdel. BTA fungerer for salgs- og købsdokumenter, hvor der kan laves beregninger med valgfrie felter fra vare, ordrehoved og ordrelinjer. Aftalevarianter kan filtreres på valgfrie værdier fra vare, debitor, kreditor, ordrehoved og ordrelinjer.
Bygget ind i Business Central
Formålet er kort sagt at tillægge, fratrække eller hensætte beløb på salgs- og købsbilag. Betaler I fx emballageafgift eller miljøafgift, opsætter I blot en regel for dette i Business Central med BTA. I kan vælge enten at hensætte eller afregne det nøjagtige beløb. Det samme gør sig gældende for håndteringen af bonus og kickback til sælgere og/eller samarbejdspartnere.
Automatisering
BTA sørger for, at dine gebyrer, afgifter, rabatter, bonus og kick automatisk påsættes ordren. I BTA kan du se, hvad der bogføres i baggrunden og på selve ordren/fakturaen.

Differentiering af aftaler
I BTA er det let at lave differentiering af dine aftaler, da man kan filtrere på kryds og tværs af samtlige felter fra udvalgte tabeller.

Overskuelig afregning
Til afregning af bonus og kickback er der en BTA-visning med alle poster, som er hensat. Herfra vælger de du poster, der skal afregnes - enten manuelt eller med filter. Herefter godkender du, og så opretter BTA en faktura eller kreditnota, hvorpå du afregner din modpart.

Bogføring
Med BTA-bogføringsgrupper styrer I let, hvor BTA-posterne skal bogføres. Så har I altid et retvisende billede af økonomien inkl. løbende hensættelser af fx bonus og afgifter.
