Vi skulle have en ny hjemmeside, dels for at få et andet visuelt udtryk, og så fordi der var nogle funktioner som manglede ved den gamle, blandt andet ønskede vi mere kontrol over design, og vi ville gerne have lidt mere frihed til at ændre på hjemmesiden

Helle Justesen
Kommunikationskonsulent, Aalborg Zoo
Kommunikationskonsulent, Aalborg Zoo

Se video

Dyrehaven på toppen af Aalborg, der blev indviet tilbage i 1935, er en moderne, ansvarlig zoologisk have med fokus på bæredygtighed og naturbevarelse.

Dengang eksisterede begreber som internet, digitalisering og websites endnu ikke, men disse er som for så mange andre blevet en vigtig del af Aalborg Zoos hverdag og forretning.

Aalborg Zoo Case

Nyt visuelt udtryk til den digitale zoo

En zoologisk have skal sørge for at opdatere deres fysiske rammer fra tid til anden, men det samme gælder naturligvis også for den bagvedliggende hjemmeside. Aalborg Zoos hjemmeside trængte til en opdatering, og det var især behovet for at give deres gæster en bedre digital oplevelse med et forbedret visuelt udtryk, som ledte dem til at indgå i et samarbejde med NORRIQ om at udvikle deres webiste:

”Vi skulle have en ny hjemmeside, dels for at få et andet visuelt udtryk, og så fordi der var nogle funktioner som manglede ved den gamle, blandt andet ønskede vi mere kontrol over design, og vi ville gerne have lidt mere frihed til at ændre på hjemmesiden,” siger Helle Justesen

Aalborg Zoo Case

Intuitive systemer giver større fleksibilitet

Helle Justesens er især begejstret for de fleksible tilpasningsmuligheder, som den nye hjemmeside har bragt med sig. Det har gjort dagligdagen meget nemmere for dem, der arbejder i systemet:

”Det bedste ved den nye hjemmeside for mig er det bagvedliggende system, som er meget mere intuitivt og brugervenligt, end det vi havde. Jeg har mere styr på elementerne på siden, jeg kan håndtere mange flere ting selv, og jeg kan lave mange større ændringer i designet også.”

Aalborg Zoo Case

En knivskarp side

Bag det flotte ydre gemmer sig en række teknologier, der tilsammen giver en hurtig brugeroplevelse. NORRIQ benytter sig af en ”headless” tilgang, som betyder, at besøgende på siden får første visning afviklet på en server frem for direkte i webklienten. Det resulterer i en knivskarp side, når man kommer ind, og man ikke skal vente på, at elementer som fx grafik, billeder og javascript-kode er læst ind, før man får den fulde oplevelse.

Dertil tager nogle API’er over, og det betyder, at hele siden ikke behøver at bliver genindlæst ved sideskift. Derved opnår man minimal trafik til serveren og giver brugeren oplevelsen af et særdeles hurtigt website. Som supplement er der en bagvedliggende struktur med ”docker”, ”elastic search”, ”caching-lag”, og andre industristandarder, der tilsammen har til formål at optimere performance, således at NORRIQs API’er svarer på så få millisekunder som muligt.

Aalborg Zoo Case

”Sådan helt basalt så er det priser, åbningstider og vores arrangementer, som er det vigtigste for vores gæster, så det skulle selvfølgelig være enormt fremtrædende. Jeg er sikker på, at vores besøgende på siden er glade for, at de ting, som de fleste efterspørger, faktisk er noget af det, de ser først.”

Susanne Solskov
Marketing Ansvarlig, Aalborg Zoo

Den bedste oplevelse for gæsterne

Den brugervenlige del af hjemmesiden er for Susanne Solskov ikke kun vigtig, når det kommer til det bagvedliggende system:

”En velfungerende hjemmeside er fordøren til vores zoologisk have,” siger marketingansvarlig Susanne Solskov.

De gæster, der besøger hjemmesiden, skal også gerne gå derfra med en oplevelse af, at de har fundet det, de efterspurgte. Med Aalborg Zoos nye hjemmeside mener Susanne Solskov, at denne kundeoplevelse er blevet en realitet:

”Sådan helt basalt så er det priser, åbningstider og vores arrangementer, som er det vigtigste for vores gæster, så det skulle selvfølgelig være enormt fremtrædende. Jeg er sikker på, at vores besøgende på siden er glade for, at de ting, som de fleste efterspørger, faktisk er noget af det, de ser først.”

image

Altid ved telefonen

Samarbejdet mellem Aalborg Zoo og NORRIQ har i kommunikationskonsulent Helle Justesens øjne været et rigtig godt samarbejde:

”De gav os fra start af en tidsplan, og den blev næsten overholdt. Der var en meget lille overskridelse, men det er jo absolut acceptabelt i sådan et stort projekt,” siger Helle Justesen med et smil og glimt i øjet.

Det gode samarbejde er i kommunikationskonsulentens øjne også fortsat efter den nye hjemmeside er gået i luften:

”Et fint samarbejde, hvor vi også efterfølgende har haft god kontakt, og de tager altid telefonen, når vi ringer med spørgsmål.” slutter Helle Justesen.

image

Vil du have hjælp til en bedre website?

Tag en helt uforpligtende snak med en af vores konsulenter