Microsoft nominerer NORRIQ til Microsoft Partner Award
Igen i år har NORRIQ æren af at blive nomineret til Microsoft Partner Award. I år modtog NORRIQ hele to nomineringer.

Microsoft honorerer NORRIQs innovative tilgang til markedet og evne til digitalt at
transformere kundernes forretning.
Microsoft har igen nomineret NORRIQ til Microsoft Partner Award. I år er NORRIQ nomineret i hele to kategorier: ”Årets ERP Cloud Partner” og ”Årets Digital Transformation Partner – Transforming Products”. I begge nomineringer har Microsoft lagt vægt på NORRIQs succesfulde og innovative tilgang til markedet. De lægger også vægt på virksomhedens evne til at understøtte kundernes behov og bidrage til at skabe merværdi for kundens kerneforretning og ”return on investment” med IT-baserede forretningsløsninger.
Hvad kvalificerer os til nomineringen som ”Årets ERP Cloud Partner”?
Med nomineringen til ”Årets ERP Cloud Partner” lægger Microsoft særlig vægt på NORRIQs evne til at levere ERP-projekter, der skaber høj kundetilfredshed, samt NORRIQs evne til at gå til markedet med en Cloud-løsning, som er skræddersyet til kundernes ERP-forretningsbehov, og baseret på Microsoft Dynamics platformen. Endelig lægges der vægt på, at NORRIQ formår at kombinere flere Cloud-services på en værdiskabende måde.
Hvad kvalificerer os til nomineringen som ”Årets Digital Transformation Partner”?
Microsoft lægger i sin nominering af NORRIQ til ”Årets Digital Transformation Partner" særlig vægt på, at NORRIQ med sine løsninger formår at skabe digital transformation af kundernes forretning, som gør det muligt for kunderne at lancere nye forretningsmodeller.
Dommerpanelet annoncerer vinderen af de to kategorier den 3. november 2016.
NORRIQ er ekspert i moderne forretnings-it-løsninger og it-drift, der gør forretningsprocesserne brugervenlige og skaber flow og transparens på tværs af hele værdikæden. NORRIQ er Microsoft Partner og ekspert i blandt andre følgende løsninger: Microsoft Dynamics NAV, Microsoft Dynamics C5, Microsoft Dynamics CRM, Office365, SharePoint, PowerBI, Microsoft XAL, Azure etc.