Master Data Management med PIM som fundament for ESG-rapportering
Master Data Management kommer til at spille en central rolle i mellemstore og større virksomheders evne til at samle og organisere den data, EU kræver for at opfylde de nye krav om ESG-rapportering.
ESG-rapportering er i øjeblikket på manges læber. Og det med god grund. Konsekvenserne af rapporteringskravene er nemlig ganske omfattende, og selvom ESG endnu ikke er et lovkrav for de fleste SMV’ere, kan virksomhederne blive mødt af krav om ESG-data fra deres større kunder – og omverdenen, der generelt lægger et øget pres på virksomheders ansvarlighed.
Flere virksomheder vurderer derfor nu, hvordan de bedst indsamler og organiserer de mange data. Heldigvis er der hjælp at hente med digitale værktøjer, f.eks. kan et Product Information Management (PIM) system fungere som en type Master Data Management-system (MDM).
PIM-systemer er designet til centralt at styre alle produktrelaterede data, og de muskler kan også ”løfte”, når det kommer til at styre ESG-data.
Men hvad er ESG-elementerne, virksomhederne skal rapportere om?
Når man snakker om ESG, vil hvert element skulle adresseres i rapporteringen, og data skal tilvejebringes på følgende områder:
- Environmental/Miljø (med 3 scopes):
- Fokus ligger på virksomhedens overholdelse af miljøregler og på virksomhedens indvirkning på det naturlige miljø. Lige fra faktorer som CO2-udslip til energiforbrug, forurening, vand, biodiversitet, ressourcebeskyttelse, affaldshåndtering, vedvarende energi og indsatsen for at bremse klimaforandringernes fremmarch.
- Social:
- Dette dækker virksomhedens indvirkning på samfundet som helhed og på de forskellige interessenter (medarbejdere, kunder, samfund, leverandører og andre parter). Sociale faktorer inkluderer medarbejderes velfærd, arbejdsstandarder, diversitet og inklusion, produktsikkerhed, kundetilfredshed, privatlivsbeskyttelse og sociale bidrag.
- Governance:
- Nøglefaktorer inden for governance inkluderer bestyrelsens sammensætning, ledergodtgørelse, aktionærrettigheder, risikohåndtering, anti-korruptionsforanstaltninger, åbenlyse forretningspraksisser og opfyldelse af juridiske og regulatoriske krav.
Opdatering af eksisterende rapporteringsregulativer i EU
I starten af 2023 trådte Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i kraft. Dette er en ny del af EU-lovgivningen, en regulering skabt for at modernisere og forstærke de nuværende regler omkring de sociale og miljømæssige oplysninger, virksomheder skal rapportere om.
CSRD-reguleringen har direkte indflydelse på store virksomheder samt børsnoterede SMV'ere, der nu skal rapportere om bæredygtighedsinitiativer. Reguleringen udelukker dog "mikro"-virksomheder, altså virksomheder med mindre end 10 ansatte eller en omsætning på under 20 millioner EUR
Virksomheder der er omfattet af CSRD-reguleringen, skal rapportere ifølge European Sustainability Reporting Standards (ESRS). CSRD gør det også obligatorisk for virksomheder at få tredjepartsgodkendelse og ekstern revision af de bæredygtighedsinformationer, de rapporterer om.
Hvorfor er det vigtigt at fokusere på ESG-rapportering?
De nye EU-regler vil sikre, at investorer og andre interessenter får adgang til den information, de har brug for til at vurdere investeringsrisici i forbindelse med klimaforandringer og andre bæredygtighedsproblemer. De vil også skabe en kultur af transparens omkring virksomheders indflydelse på mennesker og miljøet.
Læs også: Sådan kommer I godt i gang med strategisk ESG-rapportering
Hvad er forbindelsen mellem DPP og ESG-rapportering?
EUs Digital Product Passport (DPP) og ESG-rapportering hænger sammen, da de begge bidrager til bæredygtige foranstaltninger og transparens inden for organisationerne.
DPP er en digital ramme, der kræver, at en producent eller handelsvirksomhed indsamler detaljerede oplysninger om et givent produkts indvirkning på miljøet, dets levetid og reparationsegnethed. DPP-initiativet sigter mod at øge bæredygtigheden ved at fremme ressourceeffektivitet, cirkulære økonomiske principper og reduktion af affald.
DPP vedrører data om produktets materialekomposition, energiforbrug, CO2-fodspor og andre relevante oplysninger.
Hvordan kan et PIM-system hjælpe med ESG og DPP?
Selvom PIM primært fokuserer på produktdata, fungerer det på mange måder som et MDM-system, da det sikrer, at alle data er ajourførte, nøjagtige og konsekvente på tværs af forskellige platforme og kanaler. Dog er det værd at bemærke, at MDM-begrebet kan dække over alle data i en organisation, herunder kunde-, leverandør-, medarbejder- og finansielle data - ikke kun produktdata. Derfor kan nogle virksomheder vælge at implementere både en MDM- og en PIM-løsning, afhængigt af deres specifikke behov.
Ved at implementere PIM kan organisationer centralisere og styre meget af deres E(SG)-data og dermed skabe en enkelt kilde, en ”single source of truth”. PIM kan understøtte indsamling, rensning og standardisering af data og sikre, at information fra forskellige kilder stemmer overens med de relevante rapporteringskrav.
Hvis man derudover bruger en Business Intelligence-løsning (BI) til rapporteringen, kan BI bidrage med at validere, sammenkæde og harmonisere data fra forskellige systemer, hvilket muliggør et holistisk overblik over ESG-målinger. Det sikrer, at de rapporterede data er pålidelige, troværdige og opfylder de regulatoriske krav.