Brug ESG-rapportering strategisk

Fra 1. januar 2024 er et nyt EU-direktiv trådt i kraft – direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD). Det betyder, at det bliver en nødvendighed for større virksomheder at synliggøre deres bæredygtighedsindsats gennem en ESG-rapport.

Sådan kommer I godt i gang med strategisk ESG-rapportering

For de små og mellemstore virksomheder er det stadig en frivillig affære, men samtidig også en unik mulighed for at skyde genvej til både strategisk udvikling og kommercielle fordele.

En ESG-rapport fyldt med tal om virksomhedens klimaaftryk, sociale ansvar og ledelsessituation er mere end bare en opfyldelse af et krav. Den er et effektivt kompas, der peger mod konkrete forbedringsmuligheder. En solid ESG-rapport kan derfor bruges som et kraftfuldt værktøj for virksomhedens strategiske planlægning og markedsføring.

Her er nogle råd til, hvordan I kan gøre ESG-rapportering til en del af jeres kommercielle game-plan.

Video: Se Jesper Esman fra Roesgaard give en intro til ESG

 

Gør ESG-rapportering til et strategisk forspring for jeres forretningsudvikling

Det er nemt at drukne i buzzwords som "grøn omstilling", "klimakrise" og "ligestilling". Men husk, at jeres ESG-rapport er et lys i mørket. Den giver jer håndfaste data, der kan guide jer gennem de nødvendige forandringer.

Lad rapportens data være jeres fundament, når I udarbejder fremtidige mål:

  • Hvor meget skal jeres klimaaftryk mindskes om fem år?
  • Hvilken procentdel af jeres team skal være ansat under sociale vilkår?
  • Er det tid til at ansætte flere lærlinge?

Læg en plan for de nødvendige investeringer for at nå jeres mål. Men husk, I behøver ikke at håndtere alt på én gang. Hvis jeres klimaaftryk er minimalt, så overvej at fokusere jeres investeringer på de sociale aspekter som diversitet, lønforskelle og sociale ansættelseskrav.

Stort markedsføringspotentiale

En ESG-rapport tilbyder meget mere end pejlemærker til den intern planlægning. 

  • I kan også bruge den til at booste jeres markedsføringsinitiativer – herunder Employer Branding.
  • Brug rapporten til at styrke jeres brand og fortællinger om virksomhedens værdier. At tage vare på en ESG-rapport, selv når det ikke er et lovkrav, signalerer, at I går op i virksomhedens ansvar.
  • I kan bruge rapporten som en del af jeres salgsmateriale til både nye og potentielle kunder og markeder. I takt med at virksomheder sætter højere standarder for deres forsyningskæder, vil dem der allerede har indsamlet og offentliggjort ESG-relevante data, stå stærkere.
  • Rapporten kan også opdeles i mindre bidder, der fungerer som små indblik i jeres bæredygtighedsarbejde. De kan bruges på sociale medier, i nyhedsbreve og andre kommunikationsplatforme.
  • Sidst, men ikke mindst, kan I bruge de gode resultater i rapporten til at tiltrække nye ansatte. Rapporten kan vise jeres arbejde med at bidrage til f.eks. nedbringelse af emissioner og forbedret arbejdsmiljø, og det kan have stor betydning, når I skal tiltrække potentielle nye medarbejdere til jeres virksomhed.

Hvordan rapporterer I?

Produktionen af rapporten kan være kompleks og tidskrævende, men det behøver den ikke at være. Data til en stor del af klimaregnskabet kan trækkes fra jeres ERP-løsning.

Hvis jeres ERP-system er cloudbaseret som f.eks. Business Central Online, kan I bruge app’en BeWo til at scanne jeres ERP for data om emissioner. BeWo bruger en AI-motor til at scanne alle fakturaer i systemet og kan på baggrund af disse foretage en beregning og danne en rapport, der kan bruges i jeres samlede ESG-rapportering. BeWo finder og beregner data på de 3 emissions-scopes, der beskrives i Drivhusgasprotokollen (GhG).

Øvrige miljømæssige data kan lagres med produktdata i jeres PIM-system. Når I lagrer data om jeres produkters mål, dimensioner, størrelser og kvaliteter, vil I også kunne lagre data om f.eks. emballagebrug og håndtering af genanvendeligt affald samt mere præcise Scope 3 data (indirekte Supply Chain-data).

I forhold til sociale data, bør I overveje et datavarehus, der kan samle og konsolidere data fra f.eks. HR-system, lønsystem og tidsregistrering mhp. rapportering i f.eks. Power BI.

I kan samle alle ESG-data i jeres datavarehus og bygge den endelige rapport i Power BI. Der vil I kunne vise jeres mål og løbende udvikling med ESG-arbejdet.

Det er ikke længere godt nok bare at sige, at man arbejder ”bæredygtigt” eller med ESG-initiativer – det vil faktisk være ulovligt og falde under begrebet ”greenwashing". Jeres rapport skal kunne dokumentere initiativerne og have revisionspåtegning. 

 

Kom godt i gang med klimaregnskabet

Få revisionspåtegning hos Roesgaard Revision

 

Andre spændende artikler

Master Data Management med PIM som fundament for ESG-rapportering

3 gode råd til dig der skal vælge Business Intelligence-værktøj

9 gode grunde til at bruge BI