3 gode råd til dig der skal vælge Business Intelligence-værktøj

Business Intelligence er vigtigt. Men hvordan vælger du det Business Intelligence-værktøj, der passer bedst til din virksomhed – og dine kollegaer? Vi har samlet 3 gode råd.

3 gode råd til dig der skal vælge Business Intelligence-værktøj - NORRIQ

Business Intelligence (BI) er både smart og vigtigt. BI tilbyder automatiseret datavisualisering og rapportering, der giver dig en helt anden form for overblik og indsigt i dine data. Samtidig får alle tilgang til de samme data i realtid, så virksomheden får én sandhed – ”A Single Source of Truth” - og nogle helt nye parametre at styre ud fra. 

Der er dog en række tanker, du bør gøre dig, før du springer ud i et BI-projekt. Vi har samlet 3 gode råd til dig, der skal vælge det rigtige Business Intelligence-værktøj. 

Se video om vores BI-accelerator:

 

1. Få styr på din BI-strategi 

Hvilke ”pains” har I nu? 

Sidder I og flytter data manuelt mellem Excel-ark? 

Er jeres forretningskritiske data ikke samlet ét centralt sted?  

Bruger I mange interne ressourcer på at finde og validere data til rapportering? 

Før du vælger Business Intelligence-værktøj, skal du som det første kortlægge, hvilke udfordringer, værktøjet skal løse.  

Stil dig selv følgende spørgsmål: 

  • Hvilke data mangler vi i dag? 
  • Bruger vi for meget tid på at skabe overblik over vores data? 
  • Hvor i organisationen mangler vi særligt overblik? 
  • Opbevarer vi data mange steder? 
  • Har vi altid adgang til opdaterede data? 
  • Kan vi nemt træffe datadrevevne beslutninger? 

Hvem skal drive projektet? 

Før du vælger Business Intelligence-værktøj, er det en god ide at få et overblik over de personer eller superbrugere, som skal drive jeres BI-projekt i organisationen. 

De nøglepersoner bliver drivkraften i den fremtidige udvikling af jeres BI-løsning, og de bør have den direkte kontakt til den BI-partner, I vælger.  

En BI-løsning vil altid udvikle sig. Derfor bør I også sammen med jeres BI-partner lægge en plan for løbende uddannelse af jeres brugere. Det betyder, at I får medarbejdere, der bliver eksperter i BI og på den måde kan være med til at sikre, at jeres BI-løsning hele tiden leverer maksimal værdi til virksomheden. 

De medarbejdere der skal drive projektet, får dermed en helt afgørende rolle i forhold til jeres succes med BI - både nu og i fremtiden.  

Hvordan vil I arbejde med data? 

Har I gjort jer nogle tanker om, hvordan I vil arbejde med data i Business Intelligence-værktøjet? 

Nogle brugere vil gerne arbejde med data i en tabeloversigt. Andre vil gerne have mere grafiske præsentationer – f.eks. med masser af diagrammer. 

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at arbejde med BI på. Men jeres datavisualiseringsbehov bør kortlægges før I vælger Business Intelligence-værktøj. Find ud af, hvordan jeres BI-rapporter skal se ud og designes. 

Tro det eller lad vær – designet af jeres BI-rapporter er vigtigere, end man tror. Det er med til at gøre jeres rapporter bedre ved at hjælpe brugerne med at aflæse tendenser hurtigere og navigere rundt i dataene. 

Vi arbejder med Business Intelligence-værktøjerne Microsoft Power BI og TARGIT BI, men vi anbefaler, at I tager en række indledende møder med jeres BI-partner og får afdækket jeres behov. Hvilke ønsker har I til Business Intelligence-værktøjet? Jo mere konkrete I er på behov og ønsker, jo nemmere er det at finde det rette værktøj. 

2. Få styr på forankringen i organisationen 

Involver brugerne 

Forankring i organisationen er vigtig. 

Lad nøglemedarbejderne få ejerskab over det nye Business Intelligence-værktøj, og motiver dem til løbende at komme med inputs. 

Involver de personer i organisationen, der arbejder med data og som vil få berøring med Business Intelligence-værktøjet. Forstå og kortlæg deres arbejdsgange, så en BI-partner vil kunne levere en løsning, der giver maksimal værdi for dem, der skal bruge den. 

Introduktion og oplæring 

Hav fokus på at komme godt fra start. Prioriter f.eks. workshops med jeres BI-partner, så I sikrer, at alle får en god introduktion og oplæring i det nye Business Intelligence-værktøj.  

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at sådan en workshops bør skræddersys, så den passer til den enkelte virksomhed og de brugere, der skal bruge Business Intelligence-værktøjet. Og vælg en BI-partner der gerne deler sine erfaringer og best practices. På den måde sikre I den rette oplæring, og I får mest muligt ud af jeres kommende BI-løsning. 

3. Vælg en BI-partner. Ikke bare en leverandør 

Stil krav til din partner 

I skal turde at stille krav til jeres BI-partner, så I får den bedste sparring. Vær kritiske og involver jer i processen. Det er jer, der kender jeres forretning bedst.  

Jeres BI-partner skal ikke bare levere en løsning, og så er det det. Nej – vælg en partner, som løbende kan hjælpe jer med at løfte jeres BI-løsning, så den også over tid leverer maksimal værdi. 

Undgå, at det bliver et ”kunde-leverandør”-forhold. Et godt BI-projekt er et samarbejde.  

Branchekendskab og erfaring 

Vælg en, som har branchekendskab og forstår din forretning. 

En partner med meget erfaring er et kæmpe plus, når der skal vælges Business Intelligence-værktøjer. Det giver god mening at vælge én, som har implementeret mange BI-løsninger på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser. 

Sparring og indsigt 

Sparring og forretningsindsigt kommer vi heller ikke udenom. Din kommende BI-partner skal forstå din forretning næsten lige så godt, som du selv gør. Det er den indsigt, der gør, at de rigtige datamodeller bliver implementeret og at løsningen vil give værdi for forretningen. 

En anden fordel er også at finde en Business Intelligence-partner, der har kendskab til de systemer, du opbevarer dine data i. Det giver store fordele i forhold til at designe en bæredygtig BI-platform, der hænger godt sammen med den øvrige infrastruktur.  

Når I har været ovenstående overvejelser igennem, er I godt klædt på til at vælge det rigtige Business Intelligence-værktøj og komme i gang med at høste de mange fordele, der er ved datadrevne beslutninger. Gjort rigtigt tør vi godt garantere, at en Business Intelligence-løsning vil sætte jeres forretning i et helt nyt gear.  


Læs mere om Business Intelligence

 

Andre artikler, du måske vil synes om:

Få ERP og Business Intelligence til at spille tæt sammen

10 punkter, der skal være styr på, før I påbegynder jeres Power BI-projekt

Få ERP og Business Intelligence til at spille sammen