Alt om Business Central - hvad kan det?

Business Central er en hurtig og enkel måde at administrere processer. Få forbedret produktivitet og bedre indsigt i din virksomheds resultater.

Hvad er Business Central? - Læs alt om det cloudbaserede ERP-system

Hvad er Business Central?

Dynamics 365 Business Central (som det så fint hedder) er én komplet ERP-løsning, som fokuserer på at optimere kerneområderne i virksomheden, som f.eks.:

  • Økonomi og lønadministration
  • Produktionsprocesser, projektstyring og tidsregistrering
  • Overblik over kunder og kundedata
  • Afrapportering

Business Central hjælper derved med at binde økonomi, salg, drift og service sammen. Med effektiviseringen af dine processer og bedre data grundlag, vil du være i stand til at træffe bedre beslutninger.

Vi har skrevet dette blogindlæg for at gøre dig lidt klogere på, hvad Business Central kan gøre for din virksomhed.

 

Hvad er fordelene ved Business Central?

Business Central giver et bedre overblik over jeres økonomi

Med adgang til rapporter og datadiagrammer på tværs af økonomi, regnskab, salg, lager, produktion og indkøb vil I få bedre indsigt i jeres økonomiske situation. Kobler I tilmed også et Business Intelligence værktøj på jeres Business Central-løsning kan I få vist intelligente og dynamiske diagrammer i realtid.

I bliver derfor i stand til at spore jeres økonomiske aktiviteter, samt resultater. Lav smart evaluering af indtægts-, omkostnings- eller avancerapporter.

Med Business Central kan du vinke farvel til mavefornemmelser og gætterier. Og goddag til datadrevne beslutninger.

 

Business Central optimerer jeres forsyningskæde

Med den indbyggede intelligens i Business Central, vil du kunne forudsige det mest optimale tidspunkt for at få genopfyldt dit lager. Systemet vil kunne lave prognoser ud fra salgsordrer og den forventede lagerbeholdning, hvor det så automatisk kan placere en købsordre hos leverandørerne.

Business Central vil også kunne komme med systemgenererede forslag til genopfyldning af lageret. Forslaget beregnes ud fra det salgsordrer, det nævnte prognosebehov og, hvad du har tilgængeligt på lageret.

Lageropfyldninger bliver gjort mindre tilfældigt og mere effektivt med Business Central.

 

Business Central giver effektiv lagerstyring

Nu kan du lettere optimere jeres lagerfaciliteter. I Business Central kan du konfigurere placeringer og zoner, som afspejler layoutet på jeres fysiske lager med oversigt over reoler og hylder. Det giver bedre overblik og gør det nemmere at flytte rundt på varer. Faktisk kan Business Central komme med anbefalinger til, hvor I bør flytte varer hen for at optimere pladsen og gøre plukprocessen hurtigere.

Du får hermed det rette overblik og indblik i dit lager, så du kan flytte fokus fra langsomt omsættende varer og i stedet øge antallet af hurtigt sælgende varer. Det kan være med til øge fortjenesten.

Udover mere effektiv lagerstyring, så vil du også få en bedre regnskabspræcision. Med et komplet overblik over dine varer og aktivers antal vil de kunne bogføres mere præcist - og så kender du din virksomheds værdi.

Sæt strøm til din lagerstyring med Business Central.

 

Business Central øger jeres salg og forbedrer kundeservice

Få bedre salgsstyring og skab flere nye salgsmuligheder. Business Central giver et hurtigt overblik over din salgspipeline. Opdel og prioriter dine kunder efter omsætningspotentiale og fokuser dine kræfter på de salgsmuligheder, som har størst chance for at konvertere.

Få mere intelligente og fleksible pris- og rabatstrukturer for f.eks. individuelle kunder eller bestemte kundegrupper. Få et hurtigt overblik over de salgsaftaler, der er lavet med bestemte kunder. Alt sammen med få klik.

Derudover hjælper Business Central jer med effektiv at håndtere kundereturneringer. Alt lige fra kreditnotaer og reparationer til erstatninger styres ét sted.

Med Business Central vil din salg- og kundeserviceafdeling bedre kunne imødekomme dine kunders behov.

 

Business Central hjælper med at levere projekter til tiden

I Business Central får du alle værktøjer til at kunne oprette, administrere og spore jeres projekter. Du kan spore maskin- og medarbejdertimer, som er brugt på projektet. Med andre ord har du hele tiden et overblik over de ressourcer, som er brugt på projektet.

Som projektleder får du nu et godt overblik over, ikke kun individuelle sager, men også over allokeringen af medarbejdere, maskiner og andre ressourcer, der bruges i alle projekter. Det bliver lettere at planlægge kapacitet på de forskellige projekter.

Du får realtidsindsigt i dine projekters status, rentabilitet og ressourceforbrug – alt sammen direkte i Business Central.

Hjælp til Business Central?

 

Hvem får mest ud af Business Central?

Dynamics 365 Business Central målretter sig typisk mod små til mellemstore virksomheder. Det er ofte virksomheder, som står med et brændende ønske om at få en bedre synergi på tværs af organisationen.

Vi ser, at virksomheder på op til omkring +200 medarbejdere benytter sig af Business Central. De større virksomheder vil typisk i stedet anvende et større ERP-system, som f.eks. Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations eller SAP. Men det afhænger meget af den individuelle virksomheds behov.

Grunden til at mange mindre virksomheder vælger Business Central er ofte mulighederne for at skalere op eller ned på deres løsning. Hvis man har brug for flere brugerlicenser, kan de nemt vælges til og omvendt.

Herunder er Business Central også en komplet forretningsløsning, som er brugervenlig og let tilgængelig via skyen.

Hvad kan Business Central? Lær om alle fordelene her - NORRIQ

 

Hvilke funktioner ligger der i Business Central?

Som nævnt er Dynamics 365 Business Central en komplet løsning til din virksomheds forretningsprocesser. En Business Central er med til at digitalisere arbejdsgange og processer indenfor:

  • Økonomistyring
  • Lagerstyring
  • Produktionsstyring
  • Planlægning
  • HR
  • Servicestyring
  • Sagsstyring
  • Salg
  • Rapportering og analyse

 

Økonomistyring i Business Central

Få styr på din virksomheds økonomi. Business Central har en stærk økonomifunktion, der kan effektivisere økonomistyringen og tilpasse sig til en virkelighed i konstant forandring.

Med Business Central vil du kunne effektivisere typiske udfordringer som f.eks.:

  • Mangel på nøjagtig rapportering i realtid
  • Problemer med at verificere dine økonomidata
  • Udfordringer med cash flow
  • Forskellige systemer, der ikke arbejder sammen

Business Central giver dig et bedre økonomisk indsigt, så du har fuldt overblik over virksomhedens resultater i realtid. Du får indblik i efterspørgsel, kapacitet og status på de forskellige processer i virksomheden. Øg effektiviteten i dit team og undgå de fejlbehæftede Excel-regneark og i stedet får en enkelt kilde til pålidelige data.

Business Central håndterer effektivt virksomhedens tunge administrationsopgaver, som f.eks. fakturering, lønudbetaling, tidsregistrering, likviditetsstyring og mange af de andre opgaver i økonomifunktionen.

Vil du vide mere om, hvordan Business Central kan hjælpe med økonomistyring?

Læs mere her

 

Lagerstyring i Business Central

Effektiviser dine lagerregistreringer med Business Central. Få et hurtigt overblik over vareplaceringer, varetilgang, forsendelser osv. Business Central gør det lettere for dine lagermedarbejdere at få de korrekte lagerinformationer, så de kan plukke varer hurtigere og mere effektivt.

Med vores tillægsløsning Online Warehouse Management, kan du registrere dine varer helt trådløst. Alle lageraktiviteter registreres i realtime. En uundværlig tillægsløsning til din Business Central.

Læs om Online Warehouse Management

 

Lønadministration i Business Central

Behandling af løn behøver ikke være rigid. Flyt din lønadministration over i Business Central og mærk, hvordan du nemt kan administrere det – uden alle de manuelle arbejdsgange.

Business Central har som standard en række funktioner, som kan optimere lønadministrationen. Vi anbefaler dog mange af vores kunder at få tillægsløsningen 365Løn.

365Løn er let at opsætte og anvende og I bestemmer selv, hvordan løndata skal beregnes og vises på jeres lønsedler.

I din Business Central vil du derfor nemt kunne administrere ferie- og fridagsstyring – helt automatisk. Du kan designe dine lønsedler med den data, som du gerne vil vise derpå og give den et layout som er let at forstå – og derved undgår misforståelser og fejltolkninger. Systemet har også et fantastisk samspil med e-Boks, eIndkomst, Nets og bankcentraler.

Interesseret i mere viden om 365Løn til Business Central?

Læs med her

 

Rapportering og analysearbejde i Business Central

Med Business Central får du bedre rapportering af dine virksomhedsaktiviteter. Data bliver transformeret til værdifuld indsigt og organiseret. Med andre ord for du et dataoverblik, som kan bruges til at træffe bedre beslutninger.

Vil du udvide din rapportering af data i Business Central? Kobl et Business Intelligence værktøj på din ERP-løsning og gør din datarapportering mere intelligent. Mange af vores kunder nyder godt af gevinsterne, som samspillet mellem Business Central og Business Intelligence giver. De får helt klart en konkurrencemæssig fordel og kan træffe datadrevne beslutninger hurtigere.

Mere om Business Intelligence

 

Business Central kan nemt integreres til din tech stack

Vælger du en Dynamics 365 Business Central Cloud-løsning kan du høste gevinsten af cloud-teknologien og integrere din Business Central til resten af din tech stack.

Faktisk findes der mange standardintegrationer til systemer som f.eks.:

  • Shopify
  • Hubspot
  • Zapier
  • Leadfeeder
  • ActiveCampaign
  • Og mange flere.

Mange nye software-udbydere tilbyder en standard-connector til Business Central, så dine data kan flyde mere effektivt mellem systemerne. Meget smart!

 

Integreres også på tværs af andre Microsoft produkter

Fælles for de andre løsninger i Dynamics 365-familen, er at de er integreret med andre Microsoft produkter. Du kan derfor koble din Dynamics 365 Business Central sammen med systemer, som f.eks.: Microsoft Excel, Outlook eller Microsoft Power BI.

Det giver dig fordele, da dine data flyder nemmere mellem systemerne og giver synergi på tværs af afdelinger i virksomheden. Den største fordel er uden tvivl, at du kommer til at få mere effektive arbejdsgange og processer.

Noget som du vil kunne mærke på bundlinjen.

Hvad kan Business Central? Lær om alle fordelene her - NORRIQ

 

Udvid funktionaliteten i Business Central med Apps

Det smarte ved Business Central er muligheden for at tilføje ekstra funktionalitet til din ERP-løsning igennem et kæmpe udvalg af apps. Alle apps kan downloades og installeres fra Microsoft AppSource.

Her kan du finde et stort udvalg af apps, som har til formål at styrke specifikke forretningsprocesser, som f.eks. lager, logistik, økonomi, finans, salg, marketing, mm.

Fordelen ved apps er, at du kun skal betale for det, som du har brug for. Du kan med andre ord skalere din Business Central løsning op i takt med at din forretning vokser.

En anden fordel er, at du kan afprøve apps før du vælger at købe en licens hos leverandøren af appen.

Hos NORRIQ har vi udviklet vores egne apps eller tillægsløsninger til Business Central. Her er et udpluk af vores apps:

Vores egne apps har specielt fokus på at tilføre ekstra funktionalitet i Business Central indenfor opgaver som f.eks.:

  • Automatisering af købsfakturaprocessen
  • Brugervenlig og smart bilagshåndtering
  • Trådløs lagerregistrering
  • Lettere flytning af lagervarer
  • Automatisk håndtering af gebyrer, afgifter, bonusser, osv.

Vi er også autoriseret partner på lang række apps fra andre tredjeparts leverandører af apps til Business Central.

Se alle apps

 

Tilgå dine data i Business Central hvor som helst

ælger du en Business Central cloud-løsning får du dig et ERP-system med mere mobilitet og fleksibilitet.

Er du på farten? Tag din smartphone frem og tilgå din Business Central – uanset hvor du befinder dig.

Din Business Central virker uanset om du sidder på en desktop, tablet eller smartphone. Her vil du og dine medarbejdere hurtigt få et overblik over data i virksomheden.

Denne fleksibilitet betyder, at dine medarbejdere vil være i stand til at reagere hurtigt på forskellige situationer. Hurtigere beslutninger med bedre datagrundlag.

Hvad kan Business Central? Lær om alle fordelene her - NORRIQ

 

Vil du hoste Business Central som Cloud eller On-premise – valget er dit

Der findes tre muligheder, når du skal have opsat din Business Central. Der er fordele og ulemper ved alle valg. Du skal se på dine behov i virksomheden før du vælger version. Her er de tre muligheder:

Business Central på din egen server

Du installerer selv Business Central på dit eget servernetværk. Der er dog en række ting som du skal være opmærksom på. Ved at køre på egen server vil du ikke få de automatiske opdateringer til Business Central, som udrulles to gange årligt til Major Releases. Der er som udgangspunkt ikke adgang til apps og tillægsløsninger i Microsoft AppSource – kun 3. parts apps og tillægsløsninger.

Og hvis du vælger at opdatere din Business Central i fremtiden, så vil der ikke være garanti for at dine apps/tillægsløsninger vil virke, som de plejer. Derfor er du meget afhængig af din Business Central partner, som kan hjælpe med opgraderinger og vedligeholdelse.

Din licens til Dynamics 365 Business Central kan enten lejes eller købes.

 

Business Central via hosting (On-premise)

Her vælger du om din Business Central skal hostes hos en hosting leverandør (Private Cloud). Løsningen kaldes for Business Central On-premise. Her vælger du selv hvor dine data skal opbevares.

Ligesom med valget at have Business Central på egen server, så får du ikke automatiske opgraderinger og adgang til apps. Dog kan du selv styre om du vil have de pågældende opgraderinger og finde partnere, som kan kode tillægsløsningerne ind i din løsning. Men det kan give komplikationer, når din Business Central skal opgraderes. Tal altid med en certificeret Microsoft Partner før du vælger Business Central version.

Din licens til Dynamics 365 Business Central kan også her enten lejes eller købes.

 

Business Central som cloud-løsning

Her vil din Business Central-løsning ligge i skyen hos Microsofts eget cloudmiljø Azure. Det er derved en SaaS (Software-as-a-Service) løsning. Det betyder, at alle brugerne i princippet bruger det samme produkt samtidigt, men hver virksomhed har selvfølgelig kun adgang til egne data. Alle er på samme version, og opgradering til nye versioner sker helt automatisk.

Med Business Central Cloud lukker du også op for det kæmpe arsenal af produktive apps og tillægsløsninger i Microsoft AppSource.

Du kan leje din licens og betaler pr. bruger.

 

Hent gratis eBook om Business Central

Er du i tvivl om, hvilken version af Business Central, som du skal væge?

Hent vores eBook med 10 bud om vejen til Business Central i skyen.

Download eBook her

 

Business Central er SaaS (Software-as-a-Service)

Microsoft Dynamics 365 Business Central er som nævnt en cloud-løsning. Men hvad betyder det? På en cloud-løsning kører alle på den nyeste version af systemet. Du kender det måske fra produkter fra Google, Dropbox, Zoom, SalesForce, osv.

Produkterne kaldes også for SaaS-værktøjer. SaaS står for Software-as-a-Service. Fordelene ved at bruge SaaS-værktøjer, herunder Business Central, er mange. Her er et udpluk af de vigtigste:

  • Tilgængelighed: I det SaaS-leverandører leverer applikationen igennem internettet, vil alle kunne få adgang til det – og på næsten alle enheder, som har forbindelse til internettet.
     
  • Automatiske opdateringer: I stedet for at købe software og selv stå for at opdatere det, så vil SaaS leverandørerne selv automatisk opdatere softwaren. Microsoft sender to store opdateringer ud om året, som optimerer brugerfladen, funktionaliteten og fikser fejl.
     
  • Sikkerhed: Da SaaS-produkter bliver hosted hos leverandøren, så har de også ansvaret for at beskytte de data, som bliver brugt i SaaS-produktet.
     
  • Fleksible prismodeller: Hos mange SaaS-udbydere kan du vælge forskellige plan af softwaren. Du kan vælge de features, som du får brug for i stedet for at købe den fulde pakke af softwaren. Business Central findes i en Essential og Premium plan.

Hvad kan Business Central? Lær om alle fordelene her - NORRIQ

 

Cloud-teknologien bliver mere og mere vigtig i fremtiden

Du har nok hørt det mange gange. Udtrykket: “Det ligger i skyen”. Oversat, så tales der om Cloud-teknologi, når ordet “Skyen” nævnes.

Cloud-teknologien er på fremmarch og mange virksomheder rykker deres aktiviteter og data derop.

Cloud-teknologien har en række fordele:

  • Bedre opbevaringsmuligheder: Du er ikke begrænset af pladsen på fysiske servere. Har du brug for mere plads, så tilkøbes det bare på virtuelle servere.
     
  • Bedre skalerbarhed: Clouden gør det muligt for virksomheder kun at købe det, som de har brug for. Opstår behovet for at tilkøbe mere server plads eller flere funktioner i SaaS-produktet, så er det intet problem. Cloud er perfekt til virksomheder, der ønsker agilitet.
     
  • Bedre sikkerhed: Mange Cloud-leverandører, herunder Microsoft, leverer en bred vifte af politikker og teknologier, der styrker sikkerheden og beskyttelsen af dine data. Sikkerheden hos Business Central er helt i top.
     
  • Budgetvenligt: Business Central er, som nævnt, et SaaS-produkt, og virksomheder behøver kun at betale for det, som de bruger. De behøver ikke købe hele softwaren, men i stedet kun en mindre del af den. Clouden eliminerer også behovet for de gamle fysiske servere, som både er dyre at anskaffe og drifte.
     
  • Perfekt til Remote: I dag er teams i mange virksomheder spredt ud geografisk. Med cloud-teknologi er det nemmere for medarbejdere at tilgå og dele digitale ressourcer med hinanden. Det samme er gældende for Business Central. Du kan tilgå det via en browser med internetforbindelse.

 

Cloud-teknologien kommer til forsat at spille en større rolle for virksomheder i fremtiden. Agilitet og omstillingsparathed er noget af det vigtigste, når vi taler om digitalisering og digital transformation.

Business Central er bygget på Cloud-teknologi og det er derfor vi anbefaler mange af vores eksisterende ERP-kunder at udskifte deres gamle systemer med Business Central. På den måde vil de kunne drage nytte af de konkurrencemæssige fordele, som Cloud-teknologien giver.

 

Hvad koster Business Central?

Du kan selv vælge, hvordan du vil betale for din Business Central-løsning. Ønsker du en abonnementsordning, hvor du betaler et fast månedligt beløb pr. bruger eller vil du hellere købe de antal licenser, som du skal bruge og selv ejer? Valget er dit.

Vælger du en Business Central Cloud på abonnementsordning, så hostes og vedligeholdes din løsning af Microsoft. Du lejer derved din løsning på en Public Cloud. Ønsker du derimod at eje din licens, så skal du vælge en On-premise-løsning.

Der findes tre forskellige licenstyper til din Business Central:

  • Essential user
  • Premium user
  • Team members

Herunder finder du priserne på Business Central Cloud:

  • Dynamics 365 Business Central Essential koster 440,50 kr. pr. bruger pr. måned.
  • Dynamics 365 Business Central Premium koster 629,30 kr. pr. bruger pr. måned.
  • Dynamics 365 Business Central Team Members koster fra 50,30 kr. pr. bruger pr. måned.

Priserne på en Business Central On-premise afhænger meget af din antallet af licenser samt licenstype. Prisen kan derfor variere. Kontakt os for at få en præcis pris på dit Business Central On-premise-projekt.

Note: Priserne herover omfatter kun licenspriser. Det omfatter ikke konsulentydelser og rådgivning samt eventuelle tredjepartsprodukter.

Har du spørgsmål til licenspriserne eller implementering af Business Central? Kontakt os på +45 7020 1212 eller info@norriq.dk. Vi står klar til at tage en uforpligtende snak om dine muligheder.

Hvad kan Business Central? Lær om alle fordelene her - NORRIQ

 

Har du brug hjælp til at implementere Business Central?

Hos NORRIQ står vores dygtige ERP-konsulenter klar til at hjælpe dig med dit Business Central-projekt. Vi har et bredt og dybt branchekendskab. Vi kender de udfordringer, muligheder og forretningsprocesser, som I har. Det er en viden vi har tilegnet os igennem vores mange års erfaringer med implementeringer af Business Central-løsninger.

Vi er Microsoft Gold Partner, hvilket betyder, at vi har den højeste kompetence i at rådgive om, implementere og servicere Microsofts forretningsløsninger.

Vores kunder mener også at vi kan levere gode digitale løsninger:

”NORRIQ har understøttet vores vækst med forretningsdrevet rådgivning og stærke digitale løsninger” - Jacob Thomassen, Digital Manager Weber-Stephen Nordic

Skal NORRIQ være jeres nye Business Central-leverandør?

 

Vil du have en demo af Business Central?

Er Business Central måske noget for dig? Men vil du gerne tage et kig ind i maskinrummet før du vælger?

Vi vil med glæde give dig en guidet tur rundt i systemet, så du med egne øjne kan se, hvordan Business Central kan effektivisere dine virksomhedsprocesser og fjerne de manuelle arbejdsgange.

Det selvfølgelig helt uden forpligtelser.

Skriv dig op via linket herunder og så tager vi fat i dig.

Book en demo

 

Ofte stillede spørgsmål om Business Central

Hvad er Business Central?

Business Central er en ERP-løsning fra Microsoft. Microsoft Dynamics 365 Business Central, som er det fulde navn, er målrettet mod små og mellemstore virksomheder, der ønsker at samle og få overblik over virksomhedens forretningsprocesser, som f.eks. økonomi, lønadministration, lager og logistik, salg, indkøb og produktion.

Hvad er forskellen på Dynamics NAV og Business Central?

Business Central er en videreudvikling af Dynamics NAV. Den Dynamics NAV, som du kender i dag, kommer til at hedde Business Central On-premise.

Hvad koster Business Central?

Business Central fås på abonnement. Business Central Essentials koster 440,50 kr. pr. bruger pr. måned, som passer til de fleste virksomheder. Business Central Premium koster 629,30 kr. pr. bruger pr. måned, som har modul målrettet produktionsvirksomheder. Team Members med begrænset funktionalitet fra 50,30 kr. pr. bruger pr. måned.

Hvorfor kalder man det Business Central Cloud?

Microsoft Dynamics 365 Business Central benytter sig af Cloud-teknologi. Det er derfor et Software-as-a-Service (SaaS). Det betyder, at løsningen ikke et lokalt hosted, men hosted på Microsofts servere. Alle brugere anvender samme version, hvor opgraderinger og opdateringer sker løbende og automatisk.

 

Andre relaterede artikler, som vi tror du kan bruge

Spørg dig selv, hvornår du skal skifte NAV til Business Central

Kom nemt fra NAV til Business Central

10 pointer at have in mente, hvis du er på Dynamics NAV i dag