Hvorfor PIM (måske) er blevet vigtigere end ERP
I dag får PIM mange steder en mere og mere central plads i it-infrastrukturen. Men hvad betyder det egentlig? Og hvorfor er det vigtigt?

Mere end bare Product Information Management
I øjeblikket ser vi en udvikling i den rolle, PIM typisk spiller for virksomheders digitale setup. Hvor PIM tidligere blev opfattet som et system, der udelukkende kunne håndtere store mængder produktinformation, bliver det i dag anset som en langt større kapacitet.
Og det med rette. En stærk PIM-løsning kan nemlig meget mere end at håndtere produktinformationer, den kan styrke den interne organisering, forkorte ”time-to-market” og øge salget markant. Med andre ord bliver PIM en mere og mere central del af arkitekturen bag effektive e-handelsløsninger.
Hvad betyder skiftet for PIM?
Når vi taler om en mere central plads, taler vi faktisk om hjertet i en virksomheds it-infrastruktur. Tidligere var det typisk ERP-systemet, der var centrum. Herfra styres forskellige kerneprocesser som økonomi, salg, indkøb, lagerstyring og produktion, og det er derfor et naturligt udgangspunkt.
Når mange så alligevel begynder at tale om, at PIM får en mere central rolle, er det fordi, enhver virksomhed i bund og grund starter med et produkt. Før en virksomhed fakturerer og lagerfører i ERP-systemet, skal der være et produkt at sælge. Derfor hænger ERP og produktinformationer tæt sammen, og i en verden, hvor stærke e-handelsløsninger skal kunne præstere på et hav af markeder og endnu flere kanaler, bliver PIM hele tiden mere og mere relevant.
Kompleksiteten i produktdataene betyder nemlig, at ERP ikke kan stå alene, og eftersom det hele jo starter med produkter, starter forretningen så at sige her. Derfor ser vi et skifte i opfattelsen af, hvad der egentlig er hjertet i en virksomheds it-løsning.
Stor kompleksitet stiller store krav
PIM har alle dage været kendt for at gøre det komplekse simpelt. Moderne e-handelsløsninger opererer på en lang række platforme, og PIM er kendt for at samle de mange data ét sted, så de kun skal opdateres ét sted osv. Virkeligheden er dog ofte endnu mere kompleks, da dataene kan tage forskellig form på de forskellige platforme. Der kan være markeder med andre sprog, et salg kan foregå på mange måde (online, i fysiske butikker, via apps osv.), der kan være individuelle prisaftaler og forskellige segmenteringer.
Med andre ord, skal man ikke undervurdere den kompleksitet, der kendetegner vilkårene hos en moderne e-handelsvirksomhed – den er ganske omfattende, og kræver et effektivt PIM-system.
PIM letter altså ikke kun arbejdsgangene i e-handelsteamet, for jo bedre dataene er på produkter og kunder, jo mere bliver der solgt.
En løsning til hele virksomheden
Derfor er PIM flyttet langt ud over e-handelsafdelingen, og er i stedet blevet et fælles værktøj, der bruges på tværs af mange forskellige afdelinger. Og derfor er det også helt afgørende, at en central PIM-løsning er bygget med hele virksomheden for øje. Løsningen skal være let at bruge for alle, understøtte en hurtig ”time-to-market” og i det hele taget kunne tilgås af mange medarbejdere samtidig.
Så er PIM det nye hjerte i virksomheden?
Markedet er i konstant forandring. Tænk bare på pandemien og de medfølgende nedlukninger, der fik både forbrugere og traditionelle virksomheder til at gå online nærmest fra den ene dag til den anden. I dag blæser vindene anderledes igen, og mange danske netbutikker kæmper nu med et fald i handler på nettet og stigende omkostninger.
Som filosoffen Heraklit sagde, kan man ikke bade i den samme flod to gange. På samme måde bevæger markedet sig hele tiden, og der dukker løbende nye kanaler op, nye muligheder og nye måder at gøre forretning på. Men virksomheder bliver ved med at starte med produkter - og derfor er og bliver PIM fundamental for en solid it-infrastruktur.
Læs mere om, hvordan vi arbejder med PIM
Hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med et PIM-projekt. Udfyld vores kontaktformular via linket, så ringer vi dig op.