PIMp jeres ERP

Selvom ERP-løsninger kan fungere alene, er PIM ofte den brik, der mangler for, at en e-handelsløsning flytter sig fra god til verdensklasse. Vi gennemgår de 4 vigtigste fordele.

PIM og ERP passer godt sammen - NORRIQ

I har nok allerede et ERP-system, der fungerer for jeres e-handelsvirksomhed. Men det kræver mange ressourcer at administrere produktdata manuelt, og det begrænser potentialet for jeres indhold.  

Uanset om I er en detailgigant eller en mindre virksomhed, behøver produktinformationsstyring imidlertid ikke at være et fuldtidsjob. Implementer i stedet en moderne PIM-løsning, der effektivt administrerer jeres produktdata. Selvom ERP-løsninger kan fungere alene, er PIM nemlig mange gange den brik, der mangler for, at en e-handelsløsning flytter sig fra god til verdensklasse. 

Men hvorfor gør PIM så stor en forskel, tænker du måske? Vi gennemgår fire af de største fordele her:  

1: Hurtigere time-to market med nye produkter 

En af de vigtigste fordele ved at implementere en PIM-løsning er en hurtigere time-to market. Via funktioner som multi-edit og nedarvning effektiviserer PIM nemlig databehandlingen, så I kan redigere og opdatere flere produkter samtidigt. Det accelererer processen og sikrer konsistens på tværs af alle kanaler. 

Med PIM kan marketing- og e-business teams også berige data, så snart et nyt produkt er født. Det betyder, at produktinformationer hurtigt kan understøttes med billeder, videoer og tekstindhold, hvilket skaber en bedre produktoplevelse – og dermed også en konkurrencefordel.  

Samtidig sikrer dashboards og pre-definerede søgefunktioner i PIM-systemet effektive workflows, så teams kan arbejde parallelt og koordinere deres indsats, hvilket reducerer flaskehalse og dermed også er med til at fremskynde en produktlancering.  

Sidst men ikke mindst effektiviserer PIM oversættelsen af produktinformationer til andre sprog markant. I nogle tilfælde kan dette endda automatiseres helt, hvilket også er med til at accelerere en international lancering af produkter.  

2: Slip for tilpasninger af jeres ERP-system 

Med en effektiv PIM-løsning får virksomheder færre behov for at tilpasse deres ERP-systemer, fordi PIM tilbyder en mere specialiseret tilgang til produktstyring. Varekortet kan forsimples ved kun at inkludere de data, der faktisk er nødvendige for ERP-systemet. Det reducerer kompleksiteten, og simplificerer og letter arbejdsgangene med produktinformationer.  

Yderligere produktdata, der ikke nødvendigvis skal anvendes direkte i ERP-systemet, kan beriges mere effektivt. PIM giver nemlig mulighed for at tilføje ekstra informationer, billeder og specifikationer, der kan sendes videre til andre systemer eller kanaler som f.eks. e-commerce-platforme eller marketingværktøjer. Det gør det muligt at maksimere produktets potentiale på tværs af forskellige platforme uden at overbelaste ERP-systemet med unødvendig information. 

Alt i alt tilbyder PIM en mere fleksibel og skalerbar tilgang til produktstyring uden at kræve omfattende tilpasninger i ERP-systemet. 

3: Slip for regneark og fejl

En PIM-løsning samler alle jeres data ét sted, så indholdet er organiseret og derfra automatisk opdateres i alle salgskanaler. En PIM-løsning strømliner jeres data, samtidig med at I slipper for manuelle ændringer og dertilhørende fejl og forkerte informationer til kunder. Med andre ord, slipper I for regneark og manuel datahåndtering – og får i stedet ét system hvor al data gemmes, så alle i virksomheden ved hvor sandheden om produktet er.  

PIM tilbyder også muligheder for validering af felter og brug af pre-definerede værdier/lister, hvilket bidrager til at opretholde nøjagtighed og ensartethed af produktdata. I modsætning til ERP-systemer, der ofte tillader indtastning i fri tekst, giver PIM en mere struktureret tilgang til datastyring. På den måde sikrer man, at de nødvendige data indtastes korrekt og i overensstemmelse med foruddefinerede standarder.  

Med en PIM-løsning ombord får I hjælp til at styre jeres data og dermed sikre, at alle jeres websteder, markedspladser, produktkataloger og brochure-indhold altid er korrekte. Det giver ikke kun ro i sindet, men sikrer også, at kunderne har adgang til de rigtige oplysninger på tværs af alle kanaler, og at I er konsekvente i jeres markedsføring. 

Med PIM får virksomheden et omfattende overblik over mange produkter samtidigt, hvilket gør det nemmere at validere datakvaliteten på en effektiv måde. Ved at præsentere produktinformationer i dashboards og oversigter kan brugerne hurtigt analysere og sammenligne data på tværs og nemt identificere inkonsistent data, mangler og fejl. 

4: Gør kanal-integration nemt

I takt med at jeres webshop vokser, vil I måske have jeres produkter solgt på flere platforme. Hver platform har deres egne regler og krav, og et PIM-system kan hjælpe med at administrere, opdatere og ændre indhold, så det matcher kanalernes forskellige formater. I stedet for at gøre det manuelt flere steder, kan I nøjes med at gøre det ét sted – nemlig i jeres PIM-løsning, der så vil synkronisere og distribuere informationerne. På den måde bliver PIM-systemet en central hub for distribuering af data til kunder og andre partnere, mønstring af produkter til kanaler bliver nemt og brugervenligt, og man kan endda udlicitere vedligehold af udvalgt data til leverandører (med f.eks. en supplier-portal). 

I sparer masser af tid, samtidig med at I sikrer, at kunderne får jeres produkter og samme gode oplevelse, uanset om de går til jeres webshop eller andre kanaler. 

Tid til næste skridt?

Jeres ERP-system har gjort et godt stykke arbejde, men måske er det tid til at tage næste skridt? Fordelene ved at tilføre en PIM-løsning er i hvert fald svære at komme uden om. I sparer tid og penge og sikrer samtidig, at kvaliteten af jeres produktdata er i top. I giver kunderne den bedste oplevelse, mens I bruger tiden på at drive jeres forretning.  

Måske PIM netop er den brik, I mangler for at geare jeres e-handelsløsning til yderligere vækst? 

 

Kom godt i gang med PIM

 

Andre spændende artikler:

Skal din PIM-løsning i skyen eller håndteres lokalt?