Husk en PIM-løsning, når I opgraderer jeres ERP-system

Med Product Information Management (PIM) får I stram styring af produktdata, som understøtter jeres processer og hjælper jer med al data til f.eks. e-handel.

Blogindlæg om PIM og ERP

I har nok allerede et ERP-system, der fungerer for jeres e-handelsvirksomhed. Men det kræver mange ressourcer at administrere produktdata manuelt, og det begrænser potentialet for jeres indhold.

Uanset om I er en detailgigant eller en mindre virksomhed, behøver produktinformationsstyring imidlertid ikke at være et fuldtidsjob. Implementer i stedet en moderne PIM-løsning, der effektivt administrerer jeres produktdata. Selvom ERP-løsninger kan fungere alene, er PIM nemlig mange gange den brik, der mangler for, at en e-handelsløsning flytter sig fra god til verdensklasse.

I øjeblikket ser vi en udvikling i den rolle, PIM typisk spiller for virksomheders digitale setup. Hvor PIM tidligere blev opfattet som et system, der udelukkende kunne håndtere store mængder produktinformation, bliver det i dag anset som en langt større kapacitet.

Og det med rette. En stærk PIM-løsning kan nemlig meget mere end at håndtere produktinformationer, den kan styrke den interne organisering, forkorte ”time-to-market” og øge salget markant. Med andre ord bliver PIM en mere og mere central del af arkitekturen bag effektive e-handelsløsninger.

 

Hvad betyder skiftet for PIM?

Når vi taler om en mere central plads, taler vi faktisk om hjertet i en virksomheds it-infrastruktur. Tidligere var det typisk ERP-systemet, der var centrum. Herfra styres forskellige kerneprocesser som økonomi, salg, indkøb, lagerstyring og produktion, og det er derfor et naturligt udgangspunkt.

Når mange så alligevel begynder at tale om, at PIM får en mere central rolle, er det fordi, enhver virksomhed i bund og grund starter med et produkt. Før en virksomhed fakturerer og lagerfører i ERP-systemet, skal der være et produkt at sælge. Derfor hænger ERP og produktinformationer tæt sammen, og i en verden, hvor stærke e-handelsløsninger skal kunne præstere på et hav af markeder og endnu flere kanaler, bliver PIM hele tiden mere og mere relevant.

Kompleksiteten i produktdataene betyder nemlig, at ERP ikke kan stå alene, og eftersom det hele jo starter med produkter, starter forretningen så at sige her. Derfor ser vi et skifte i opfattelsen af, hvad der egentlig er hjertet i en virksomheds it-løsning.

 

”Best of breed” i samspil med ERP

Hvad kunne der ligge af fordele og økonomi i det?

Hvis I står over for at skulle opgradere jeres NAV til Dynamics 365 Business Central, kan der ligge en kontant gevinst i at lade et ”best of breed”-værktøj som Perfion styre produktdata. Det vil efter alt at dømme betyde, at omkostningerne til at udvikle og drive ERP-løsningen falder, og når der alene ligger transaktionsdata i ERP-systemet, forbedres dets ydeevne, og det bliver nemmere og sikrere at opgradere.

I mange tilfælde, vil det ikke blive dyrere at tage PIM-løsningen med, for det, I investerer her, spares på ERP-udvikling og implementering.

Se video om PIM-systemet Perfion

 

6 fordele som PIM tilfører jeres ERP-system

1: Hurtigere time-to market med nye produkter

En af de vigtigste fordele ved at implementere en PIM-løsning er en hurtigere time-to market. Via funktioner som multi-edit og nedarvning effektiviserer PIM nemlig databehandlingen, så I kan redigere og opdatere flere produkter samtidigt. Det accelererer processen og sikrer konsistens på tværs af alle kanaler.

Med PIM kan marketing- og e-business teams også berige data, så snart et nyt produkt er født. Det betyder, at produktinformationer hurtigt kan understøttes med billeder, videoer og tekstindhold, hvilket skaber en bedre produktoplevelse – og dermed også en konkurrencefordel.

Samtidig sikrer dashboards og pre-definerede søgefunktioner i PIM-systemet effektive workflows, så teams kan arbejde parallelt og koordinere deres indsats, hvilket reducerer flaskehalse og dermed også er med til at fremskynde en produktlancering.

Sidst men ikke mindst effektiviserer PIM oversættelsen af produktinformationer til andre sprog markant. I nogle tilfælde kan dette endda automatiseres helt, hvilket også er med til at accelerere en international lancering af produkter.

2: Slip for tilpasninger af jeres ERP-system

Med en effektiv PIM-løsning får virksomheder færre behov for at tilpasse deres ERP-systemer, fordi PIM tilbyder en mere specialiseret tilgang til produktstyring. Varekortet kan forsimples ved kun at inkludere de data, der faktisk er nødvendige for ERP-systemet. Det reducerer kompleksiteten, og simplificerer og letter arbejdsgangene med produktinformationer.

Yderligere produktdata, der ikke nødvendigvis skal anvendes direkte i ERP-systemet, kan beriges mere effektivt. PIM giver nemlig mulighed for at tilføje ekstra informationer, billeder og specifikationer, der kan sendes videre til andre systemer eller kanaler som f.eks. e-commerce-platforme eller marketingværktøjer. Det gør det muligt at maksimere produktets potentiale på tværs af forskellige platforme uden at overbelaste ERP-systemet med unødvendig information.

Alt i alt tilbyder PIM en mere fleksibel og skalerbar tilgang til produktstyring uden at kræve omfattende tilpasninger i ERP-systemet.

3: Slip for regneark og fejl

En PIM-løsning samler alle jeres data ét sted, så indholdet er organiseret og derfra automatisk opdateres i alle salgskanaler. En PIM-løsning strømliner jeres data, samtidig med at I slipper for manuelle ændringer og dertilhørende fejl og forkerte informationer til kunder. Med andre ord, slipper I for regneark og manuel datahåndtering – og får i stedet ét system hvor al data gemmes, så alle i virksomheden ved hvor sandheden om produktet er.

Samspillet mellem ERP og PIM betyder også, at de data, der skal anvendes til brochurer, datablade med mere først hentes fra ERP-systemet i det sekund, de skal bruges. Det giver sikkerhed for, at alle data i jeres materiale til kunder og kundeemner er dugfriske og gyldige.

PIM tilbyder også muligheder for validering af felter og brug af pre-definerede værdier/lister, hvilket bidrager til at opretholde nøjagtighed og ensartethed af produktdata. I modsætning til ERP-systemer, der ofte tillader indtastning i fri tekst, giver PIM en mere struktureret tilgang til datastyring. På den måde sikrer man, at de nødvendige data indtastes korrekt og i overensstemmelse med foruddefinerede standarder.

Med en PIM-løsning ombord får I hjælp til at styre jeres data og dermed sikre, at alle jeres websteder, markedspladser, produktkataloger og brochure-indhold altid er korrekte. Det giver ikke kun ro i sindet, men sikrer også, at kunderne har adgang til de rigtige oplysninger på tværs af alle kanaler, og at I er konsekvente i jeres markedsføring.

Med PIM får virksomheden et omfattende overblik over mange produkter samtidigt, hvilket gør det nemmere at validere datakvaliteten på en effektiv måde. Ved at præsentere produktinformationer i dashboards og oversigter kan brugerne hurtigt analysere og sammenligne data på tværs og nemt identificere inkonsistent data, mangler og fejl.

4: Gør kanal-integration nemt

I takt med at jeres webshop vokser, vil I måske have jeres produkter solgt på flere platforme. Hver platform har deres egne regler og krav, og et PIM-system kan hjælpe med at administrere, opdatere og ændre indhold, så det matcher kanalernes forskellige formater. I stedet for at gøre det manuelt flere steder, kan I nøjes med at gøre det ét sted – nemlig i jeres PIM-løsning, der så vil synkronisere og distribuere informationerne. På den måde bliver PIM-systemet en central hub for distribuering af data til kunder og andre partnere, mønstring af produkter til kanaler bliver nemt og brugervenligt, og man kan endda udlicitere vedligehold af udvalgt data til leverandører (med f.eks. en supplier-portal).

I sparer masser af tid, samtidig med at I sikrer, at kunderne får jeres produkter og samme gode oplevelse, uanset om de går til jeres webshop eller andre kanaler.

5: Produkter frigives når de er klar

Et dedikeret PIM-system til jeres ERP-løsning giver også flere fordele i hverdagen.

F.eks. ved indkøring af nye produkter. Data kan løbende opsamles i PIM-løsningen, og ved at benytte muligheden for at konfigurere en frigivelsesproces, bliver produktet først frigivet, når de definerede krav til det er opfyldt. Frigivelsen kan sættes til at ske automatisk.

Med denne fremgangsmåde undgår I, at der kommer til at ligge en masse irrelevante produktdata og produkter i jeres ERP-system.

6: Al produktdata håndteres og vedligeholdes et sted

En af de vigtigste fordele ved et PIM-system er at al data centraliseres i et system. Det gør arbejdet lettere.

Når du arbejder med et PIM-system direkte i Dynamics 365 Business Central kan du:

  • håndtere alle dine produktinformationer fra et enkelt sted. Det vil sige beskrivelser, tekniske specifikationer, billeder, videomateriale med mere,
  • oprette de materialer, du skal bruge, i et trykklart PDF-format, og
  • eksportere produktdata til apps, websites, webshops og online portaler.

Læs også: Vores store PIM guide

 

Hent vores PIM eBook

Her får du viden og inputs til, hvordan du kommer i mål med en succesfuld PIM-implementering.

Vi fortæller, hvordan I bliver klar til at høste de forretningsmæssige gevinster.

Hent PIM eBook

 

Stor kompleksitet stiller store krav

PIM har alle dage været kendt for at gøre det komplekse simpelt. Moderne e-handelsløsninger opererer på en lang række platforme, og PIM er kendt for at samle de mange data ét sted, så de kun skal opdateres ét sted osv. Virkeligheden er dog ofte endnu mere kompleks, da dataene kan tage forskellig form på de forskellige platforme. Der kan være markeder med andre sprog, et salg kan foregå på mange måde (online, i fysiske butikker, via apps osv.), der kan være individuelle prisaftaler og forskellige segmenteringer.

Med andre ord, skal man ikke undervurdere den kompleksitet, der kendetegner vilkårene hos en moderne e-handelsvirksomhed – den er ganske omfattende, og kræver et effektivt PIM-system.

PIM letter altså ikke kun arbejdsgangene i e-handelsteamet, for jo bedre dataene er på produkter og kunder, jo mere bliver der solgt.

 

En løsning til hele virksomheden

Derfor er PIM flyttet langt ud over e-handelsafdelingen, og er i stedet blevet et fælles værktøj, der bruges på tværs af mange forskellige afdelinger. Og derfor er det også helt afgørende, at en central PIM-løsning er bygget med hele virksomheden for øje. Løsningen skal være let at bruge for alle, understøtte en hurtig ”time-to-market” og i det hele taget kunne tilgås af mange medarbejdere samtidig.

 

Arbejder I med e-handel er PIM nærmest uundværligt

Har i et stort antal af produkter, som I sælger på en webshop? Håndteres de lige nu i jeres ERP-system eller via manuelle indtastninger fra et Excel-ark? Så er PIM nok det oplagte system for at strømline processerne med at sælge produkter på jeres webshop.

Med PIM systemet får I, som nævnt, adgang til en platform, hvor al produktdata, beskrivelser, billeder, kategorier, varianter, osv. hurtigt og nemt kan håndteres.

PIM er lavet til at håndtere mange produkter og produktdata – det er et ERP-system ikke.

Udnyt fordelene ved et PIM-system til jeres webshop.

 

Så er PIM det nye hjerte i virksomheden?

Markedet er i konstant forandring. Tænk bare på pandemien og de medfølgende nedlukninger, der fik både forbrugere og traditionelle virksomheder til at gå online nærmest fra den ene dag til den anden. I dag blæser vindene anderledes igen, og mange danske netbutikker kæmper nu med et fald i handler på nettet og stigende omkostninger.

Som filosoffen Heraklit sagde, kan man ikke bade i den samme flod to gange. På samme måde bevæger markedet sig hele tiden, og der dukker løbende nye kanaler op, nye muligheder og nye måder at gøre forretning på. Men virksomheder bliver ved med at starte med produkter - og derfor er og bliver PIM fundamental for en solid it-infrastruktur.

Læs mere om PIM

 

Andre relevante artikler:

PIM er fundamentet i ESG-rapportering

9 gode råd til implementering af en PIM-løsning

Sådan får du succes med en B2B webshop